TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jägersro: 15 heste til start – 14 fik præmier

af | 11. mar 2026 | Nyheder

Der var stort rykind af dansktrænede heste på Jägersro tirsdag aften, hvor 15 heste var til start.

Trods det store danske udbud var der dog ingen af dem, der var i nærheden af at vinde løb – selv om det dog blev til to andenpladser.

Tættest på en vinder over mål var Michael Poulsens New York Lobell med Rene Kjær, der var slået med to længder af Nasha med Mifsud Tyler, der vandt i 1.13.7a/2140 m, mens New York Lobell løb 1.13.9 – andenpladsen gav 20.000 SEK i præmier.

Også Mette Carlsens Caviars Dream med Camilla Munk Plum, der var til start i dagens montéløb, blev  nummer to  – den var slået med fire længder af Trend med Jonathan Carré, der sejrede i 1.15.4a2140 m  – Caviar’s Dream løb 1.15.8 og fik 20.000 SEK i præmie – her blev Mette Carlsen nummer fire på Spike Day i 1.16.1 – præmie 7.500 SEK.

De 15 dansktrænede heste indløb i alt 139.100 SEK. 15 af dem var i præmierækken – en enkelt måtte nøjes med startpræmien på 1.500 SEK.

Âlvdans med Svend Dyhrberg sejrede sikkert

Der blev dog en dansk sejr på Jägersro denne aften  – det sørgede Svend Dyhrberg for, da han vandt egentrænede Âlvdans (Mosaique Face) – en 4-årig hoppe, der sejrede sikkert efter føring in 1.15.6/2140 m – præmie 20.000 SEK.

Det var hoppens tredje sejr i ni starter og det er nu blevet til 138.500 SEK i præmier.

For Svend Dyhrberg var det sæsonens første sejr som kusk og træner.