TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Invitation til pony camp

af | Nyheder

I efterårsferien arrangerer Billund Pony Trav en camp, hvor man kan få lejlighed til at udvide sit kendskab ti travsporten, lære andre børn med travinteresse at kende  etc.

billund-pony-camp

Invitation til Billund Efterårs Camp 2016

Af Iben Engholm

Billund Ponytrav Klub byder velkommen til alle landets ponykuske og ryttere til et brag af et Efterårs Camp, som byder på foredrag, træning, hygge og samvær.

I efterårsferien i uge 42, nærmere søndag d. 16/10 kl. 19 til onsdag d. 19/10, indtager ponytravkuskene og rytterne Billund Travbane.

Der er mulighed for alsidig læring, med foredrag med bl.a. travtræner Jeppe Rask, St. Hippolyt og Ansager Dyrehospital.

Håbet er at kunne skabe venskaber på kryds og tværs af landets fire hjørner, at give børnene mulighed for at mødes uden de er konkurrenter, samtidig med at der er noget læringsmæssigt indhold. For hvem vil ikke gerne blive dygtigere til det de elsker?

Vi ser frem til 3,5 forrygende dage, med plads til både grin og seriøsitet, hvor børn og unge i alle aldre og niveauer kan være med.

Der er planlagt masser af aktiviteter som både små og store, vil kunne få stor glæde af. Der skal trænes præcision, der skal løbes orienteringsløb, der skal læres om fodring og fortælles historie om hvordan rejsen fra ponytravkusk til professionel travtræner har været. Vi skal snakke hestens anatomi og eksteriør, men vi skal også spille rundbold og se film. Der er altså rig mulighed for at lære hinanden at kende, på rigtig mange måder. Der er fuld forplejning med i prisen, og der er overnatning i banens VIP lokale. Det koster 495 kr. at deltage i alle dagene, og vi håber på stor opbakning til arrangementet.

Tilmeldingen åbnede i går d. 11.08, og der er sidste tilmelding 23.09 kl. 24.00

Der kan findes meget mere info på Billund Ponytravs facebook side, hvor der også ligger et dokument med al nyttig info om campen klik her

Der kan tilmeldes via dette link – klik her

Se også indbydelsen i en pdf-fil – klik her

Er der spørgsmål så kontakt Iben Engholm på 51 55 14 50 / billundponytravklub@gmail.com