TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvem kommer til Masters Trot?

af | Nyheder

På søndag afvikles det hidtil højest doterede hestevæddeløb nogensinde i Danmark. Finalen i UETs Master Trot med en samlet præmiesum på 500.000 Euro eller små 4 millioner kroner!trotmasters

Men hvem kommer til start?

Ja, det ved vi endnu ikke helt, men flere internationale kendte trænere har ladet vide, at de er interesserede i at starte.

Men man kan ikke bare melde til start i dette løb. Udvælgelsen af startfeltet sker efter en pointsstiling pr. 30. august, som UET administrerer.

I princippet betyder det, at det er de 12 bedstplacerede heste på denne liste, der kommer til start i København.

Sådan bliver det bare ikke.

Flere af de højstplacerede har enten stoppet karrieren eller lader op til vintermeetinget på Vincennes.

Men det betyder ikke, at der bliver noget dårligt felt på søndag på Lunden.

Tværtimod.

Pointstillingen viser et spejl af resultater over et helt år, og heste, der måske ikke er så højt placeret i stillingen, men som netop nu er i topform, kan få chancen for at komme med i millionløbet, når nu andre holde fri.

Her er nogle af de heste, som vi måske får at se på søndag på Charlottenlund Travbane:

Elitloppsvinderen Timoko med Bjørn Goop kommer til Lunden på søndag!

Elitloppsvinderen Timoko med Bjørn Goop kommer til Lunden på søndag!

Timoko – Elitlopsvinderen kommer med Bjørn Goop i sulkyen. En toptraver, der kan begå sig på alle distancer og nok den klare favorit på søndag.
Solvato – vinder af OlympiaTravet
Quid Pro Quo – måske Sverige bedste hurtigtraver pt. Senest vinder af Sundsvall Open Trot i 1.11.2a/2140 m.
Oasis Bi – nummer to bag Quid Pro Quo i 1.11.4
Commander Crowe – publikumsfavoritten – siger den farvel til Europa på søndag?
Owen C R – lynhurtig italiener
Prussia – også fra Italien – Lundens banerekordholder med 1.11,9a/2000 m som 4-åring
Mosaique Face – tophest fra Kolgjini – har nu løb i kroppen efter sygdomsperiode
Pascia’Lest – italiensk derbyvinder, der trænes i Frankrig . en af Europas allerbedste heste
Orali – Copenhagen Cup-vinderen
BBS Sugarlight – norskejet, men svenskfødt flyvemaskine. Senest en tæt nummer to i Jubileumspokalen på Solvalla i 1.11.7a/2100 m.
O’Grady– vandt senest Rex the Great-løb legende let fra spids