Vinderne af de to løb, Criterium Continental og Prix Tenor de Baune, der køres i eftermiddag på Vincennes, er sikret startplads i Prix d’Amerique om en måned.
Hidtil er otte heste kvalificeret til at starte i Prix d’Amerique, og i eftermiddag kan to heste yderligere opnå at få plads i Europas fineste travløb for ældre heste.
Vinderne af hhv. 4 års løbet Criterium Continental og 5-årsløbet Prix Tenor de Baune er hver sikret en startplads.
I Prix Tenor de Baune starter bl.a. Just Love You med Alexandre Abrivard, og hun er allerede sikret startplads ved at besætte en fjerdeplads i Prix de Bretagne.
Vinder Just Love You i eftermiddag, vil det betyde, at den hest med den højeste startpræmiesum, der ikke har kvalificeret sig til start i Prix d’Amerique, kan få plads i feltet.
Franskmændene har ændret i kvalifikationsreglerne til 2025-udgaven af Prix d’Amerique, så i princippet er der fire pladser fra hver af de fire B-løb, (Prix de Bretagne, Bourbonnais, Bourgogne og Belgique) samt to fra de omtalte løb i eftermiddag.
Det giver 18 pladser – og det er det maximale antal heste, der kan komme til start.
I de to første B-løb er der otte forskellige heste, der har kvalificeret sig og fortsætter den trend, så kan det blive sådan at 2024-vinderen af Prix d’Amerique, Idao de Tillard – ikke får plads i feltet – hvis den ikke er blandt de kvalificerede!
Men endnu er det et teoretisk spørgsmål!
Men hvem vinder så i eftermiddag?
Criterium Continental, der er dagens 5+-løb, har 18 heste til start på distancen 2100 meter auto.
11 af de 18 heste har på den ene eller anden måde Ready Cash i blodet på fadersiden!
Franske Keep Going (Follow Me) med Matthieu Mottier er favorit – den er vinder af Criterium des 4 Ans og har også vundet i 1.10.3/2175 m volte!
Gocciadoro sender tre heste til start – 4 Executiv Ek med Eric Raffin er på papiret den bedste ud fra resultaterne i Italien, men den har endnu ikke formået at hævde sig ved starter i Frankrig.
Bedre er hoppen East Asia med Björn Goop nok.
Jeg har lidt fidus til Phillippe Allaires 1 Koctel du Dain (Boccador de Simm) med David Thomain samt til William Bigeons 9 Kana de Beylev med Benjamin Rochard.
De svenske deltagere, Daniel Redens 5 Crown med Francois Lagadeuc, Sabine Kagebrants 8 Kilmister med Gabriele Gelormini og Fredrik Wallins 14 Global Etalon med Magnus A. Djuse er svære at tro på.
I Prix Tenor de Baune bliver 11 Justin Bold (Bold Eagle) med Pierre Yves Verva, der trænes af Jean Remi Delliaux, favorit efter den tætte andenplads til Jushua Tree i sidste start.
Her skal det blive spændende at se svenske Jörgen Westholms 3 Working Class Hero (Village Mystic), der kommer med to sejre fra Vincennes, men i blødere selskab.
Den har dog vundet ret komfortabelt.
Også Daniel Reden’s 7 Bengan (Django Riff) med Francois Lagadeuc må tillægges en pæn chance.
Såvel Criterium Continental (4. løb start kl. 15.15) som Prix Tenor de Baune (6. løb – start kl. 16.25) indgår i ATGs V4-spil, der starter med 4. løb, og som kan spilles på Bet25.