TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hård rejse for Baldwin Jet

af | 26. mar 2015 | Nyheder

Stald Ritas 4-årige franske traver, Baldwin Jet var spillet til favorit på banen i Caen i Normandiet torsdag eftermiddag, men efter et hårdt løb ude i sporene måtte den tage til takke med en fjerdeplads.

Tredje spor i to sving blev for hårdt for Baldwin Jet (Sam Bourbon), der havde sin træner Jarmo Niskanen i sulkyen.

Ind i opløbet havde Baldwin Jet ellers et lille greb, men ned gennem det lange opløb rakte kræfterne ikke til, og Baldwin Jet endte lige uden for toto-rækken på en fjerdeplads i 1.16.5/2450 meter – en placering, der gav 1.760 Euro.

Løbet vandtes af Bonzai des Bordes, der i Imoko har samme fader som Elitlopps-vinderen m.m. Timoko. Vindertiden var 1.16.3.