TRAVSERVICE โ€“ GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pรฅ facebook

Ginostrabliggi besejret

af | 7. dec 2025 | Nyheder

Gruppe 1-lรธbet, Prix Ready Cash pรฅ Vincennes med en samlet prรฆmiesum pรฅ 200.000 Euro havde samlet et fint felt af de bedste franske og italienske 3-รฅringer.

Phillippe Allaires italienske Ginostrabliggi (Muscle Hill) med Gabriele Gelormini kom fra sejr i sรฅvel Gran Premio Orsi Mangelli i Milano og Prix Pierre Plazen pรฅ Vincennes og var storfavorit til odds 1,70.

Gelormini fik tidligt anbragt storfavoritten i spids, og undervejs sรฅ det ud til parret havde alt under kontrol.

Det havde de sรฅ ikke.

Mack de Blary vinder Prix Ready Cash foran 8 Guglielmo Jet og den skjulte Maitre Jacques. Foto geny. com

Da nรฆstfavoritten, Thierry Duvaldestin-trรฆnede Mack de Blary angreb ind i oplรธbet havde Ginostrabliggi ikke noget svar, og Mack de Blary (Face Time Bourbon) med Theo Duvaldestin gik frem tik sikker sejr i 1.10.9a/2100 m og pรฅ en forrygende speed nรฅede italienske Guglielmo Jet (Maharajah) med Alessandro Gocciadoro akkurat andenpladsen foran Maitre Jacques med Alexandre Abrivard โ€“ begge i 1.11.0 โ€“ Ginostrabliggi  besatte fjerdepladsen  i 1.11.2.

Mack de Blary, der fik 90.000 Euro for sejren, vandt her sin anden Gruppe 1.sejr, idet han i september vandt Criterium des 3 Ans.

Det et nu blevet til 565.575 Euro i karrieren.