TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frygtelig ulykke i Ohio (opdateret)

af | Nyheder

Kl. 05.19 i morges dansk tid skete der en meget alvorlig ulykke på Northfield Park uden for Cleveland i den amerikanske delstat Ohio. Endnu er oplysningerne om ulykken begrænsede, men lidt mere information er tilkommet efter den første meddelelse her på Travservice.

Ulykken skete i programmets 14. og næstsidste løb, og syv af de ni startende heste var involverede i ulykken, som opstod, da hesten One Fine Andi kørt af Ryan Stahl pludselig styrtede og tog seks andre heste med i styrtet.

Stahl var den eneste kusk, som kom til skade, idet det på hospitalet konstateredes, at han havde otte brækkede ribben, en punkteret lunge og skader på både arme og ben.

Værre gik det for nogle af hestene. To af dem måtte lade livet.

Den ene var den såkaldte outriderhest – altså hesten som med sin rytter hjælper til med at infange løbske heste eller være med til at berolige hidsige heste inden start.

Outriderhesten blev frontalt torpederet af en af de løse heste, da det var lykkedes rytteren at indfange en anden af de løse heste.

Det 15. og afsluttende løb annulleredes.