TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danske sejre på Jägersro og Solvalla

af | 5. nov 2026 | Nyheder

Det var ikke kun Stutteri Disneys Sphinx Boko, der kom først over stregen i aftes på en svenske bane.

På Jägersro blev det også sejr til Team Lorentzens 5-årige Fabison (Mosaique Face) med chefen selv i sulkyen, Jörgen Lorentzen.

Parret sejrede sikkert i 1.14.8/2160 m –og med førstepræmien på 40.000 SEK har Fabison i år tjent 164.376 SEK og har vundet tre sejre.

Fabison med Jörgen Lorentzen

Det var også Jörgen Lorentzens tredje sejr som kusk i år, men for stalden var det sejr nummer otte – det bedste i flere år.

I fjor rundede stalden millionen i indtjening – der mangler lidt endnu – efter onsdagens løb har Stald Jörgen Lorentzen indtjent 807.986 SEK i 2026.

På Jägersro blev det også til opdrættersejr til Anders Wester med den 5-årige Messi Westwood (Maharajah) med Ole Johan Ôstre, der sejrede i 1.14.6/3140 m – præmie 60.000 SEK.

På Solvalla kunne Stald H’s 4-åring The Pope (Father Patrick) vinde sæsonens anden sejr i 12 starter.

The Pope med Magnus A Djuse

The Pope er i træning hos Mattias Djuse og blev kørt til sikker sejr med tre længder i 1.12.4a/1640 m med Magnus A Djuse i sulkyen – præmie 80.000 SEK.

Dermed har The Pope i år tjent 227.500 SEK.