Selv om Frodo Cash i år har leveret mange fine præstationer, så var tilliden til den 7-årige vallak i Liga1-finalen på Fyens Væddeløbsbane ikke særlig stor.
Siden den 28. juli har Frodo Cash været et sikkert kort at spille på.
Det er blevet til otte starter, der er resulteret i 3 sejre, 2 anden- og 3 tredjepladser – så Plads og Trio-spillere, der har fulgt Frodo Cash er blevet belønnet.
Det ville man også være, hvis man konsekvent havde spillet Vinder på Frodo Cash hele året.
Det er foreløbig blevet til 18 starter, men det samlede odds for tre sejre er 375:10!
100 kroner altsÃ¥ et indskud pÃ¥ 1.800 kroner – ville have givet 3.750 kroner retur!
Ved sejren i Liga1 gav Frodo Cash 193:10, for der ikke den store tiltro til Stald Cindys 7-Ã¥rige vallak med Steen Juul i sulkyen.
Flemming Jensen-trænede Emoji med Birger Jørgensen var favorit til 26:20, mens Håkon K. Perssons Four Guys Dream med Victor Rosleff var næstfavorit til 33:10.
Mens Four Guys Dream var ude af løbet allerede i første sving ved galop, så sad Emoji godt placeret undervejs i andet par udvendigt – i ryg på staldkammeraten E Type Cash med Flemming Jensen.
Emoji havde imidlertid ikke det store at skyde med i opløbet, hvor det længe så ud til at førende Gabi Kyvsgård med Nicklas Korfitsen skulle holde hele vejen hjem.
Op mod mål blev hun træt, og i stedet gik E Type Cash frem, men helt ude i banen skød Frodo Cash frem i fuld fart og trak fra til klar sejr i 1.14.6a/2140 foran E Type Cash og Gabi Kyvsgård, begge i 1.14.8, mens Emoji klarede fjerdepladsen kort foran Glorius Rain med Jeppe Juel, der aldrig fandt angrebsplads – begge i 1.14.9.
Med sejrens 50.000 kroner har Frodo Cash nu tjent 277.316 kroner i år, der er hans bedste siden 4-årssæsonen.
I alt er det blevet til 1.228.947 kroner, og da det ser ud som om Frodo Cash bare bliver bedre og bedre med alderen, så kan vi fortsat se frem til at se ham i løbene på de danske baner.
Steen Juul er om ikke blevet bedre med alderen, men han holder i hvert fald niveauet, og vandt udover sejren med Frodo Cash også med Kentucky SH og Hot Money og så var det meget tæt på at sejr nummer fire var kommet i hus med Keystone SH.
Her formåede Michael Thorups King of Hammerthor med Kasper Foget imidlertid at afvise Kentucky SH’s og Steen Juuls angreb i opløbet,
Kasper Foget vandt også med Ice Cool Surprise, der trænes af Ander Peter Bräuner.
Avlshingsten Great Challenger havde en fin dag med tre sejre.
Den lokale sejrshest Jay Jay med Bjarke Christensen vandt sin 7. sejr i træk og er fortsat ubesejret i 2024. Desuden vandt Herman med Oliver Kristoffersen og allerede nævnte King of Hammerthor.
En anden avlshingst, Googoo Gaagaa havde to vindere.
Kentucky SH med Steen Juul og Mikael T. Hansens Jumanji SH med Nicklas Korfitsen.
Mikael T. Hansen er sammen med hustruen Annemette Korfitsen opdrætter af SH-hestene, der hentede to sejre og en andenplads!
Med skal det også at Kaj Jensen-trænede Itsi Bitsi Cash (Butler) for Jeppe Juel vandt sin tredje sejr i træk og synes helt forandret efter salg og trænerskifte.