TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frankels jockey rider i Dansk Derby

af | Nyheder

Den irske jockey, Tom Queally, der var fast jockey på verdens bedste galophest gennem alle tider, Frankel, skal ride i HK Enterprise Dansk Derby på Klampenborg Galopbane på søndag

Med en Timeform rating på 147 er Frankel rangeret som verdens bedste galophest gennem tiderne – og i dens karriere, der blot omfattede 14 starter, som alle blev vundet, var det Tom Queally, der red den.

Tom Queally

På søndag kommer den 32-årige jockey til Danmark, hvor han skal ride Screwbox Carlras i HK Enterprise Dansk Derby på Klampenborg Galopbane.

I Dansk Derby, der har en samlet præmiesum på 800.000 kroner, kommer 15 heste til start – heraf er de fire hopper.

Screwbox Carlras er en af tre heste som Hanne Bechman sender til start. Den har startet to gange i år uden at vinde løb, og med et formtal på 76, hører den til i den lette ende af feltet.

Det højeste formtal i årets Derby-felt er 81, og det har såvel de to svenske heste, Mr Suarez med Shane Karlsson og The Kid med Per-Anders Gråberg.

Også Kevin Stott, der skal ride Freestyler (formtal 77), tager turen fra England til Klampenborg. Kevon Stott er dansk og er lillebroder til såvel træner Marc Stott som til jockey Nicolaj Stott,

Dansk Derby, der er lagt som 10. løb på dagen med forventet start klokken 16.35, har følgende startfelt:

2400 meter – 800.000 kroner

1 Valde – Martin Rodriguez – træner Bent Olsen

2 Zagharit – Nelson de Souza – træner Jessica Long, Sverige

3 King’s Son – Oliver Wilson – træner Marc Stott

4 Freestyler – Kevin Stott – træner Jessica Long, Sverige

5 Mr Suarez – Shane Karlsson – træner Patrick Wahl, Sverige

6 Mikklus Makklus – Mark Larsen – træner Niels Petersen, Norge

7 Screwbox Carlras – Tom Quaelly – træner Hanne Bechman

8 Sun of a Gun – Rafael de Oliveira – træner Hanne Hanne Bechman

9 Cloud Walker – Jan-Erik Neuroth – træner Hanne Bechman

10 Lucy Liu  – Marcos Robaldo – træner Bent Olsen

11 Rajsa – Elione Chaves – træner Bent Olsen

12 Spicy Mix – Jacob Johansen – træner Lennart Reuterskiöld Jr, Sverige

13 Sir Herman – Nicolaj Stott – træner Søren Jensen

14 The Kid – Per-Anders Gråberg – træner Niels Petersen, Norge

15 Eyes Wide Shut – Fredrik Janetzky  – træner Niels Petersen, Norge.

Hopper (halvfed) bærer 57,5 kilo, mens de øvrige bærer 59 kilo