TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fra Åby til Cagnes sur Mer   

af | 26. aug 2016 | Nyheder

 Blot 14 dage efter at have startet i tre heat i Åby Stora Pris er Un Mec d’Heri Pre i aften til start på Cagnes sur Mer.

En samlet præmiesum på 180.000 Euro og distancen 1609 meter auto har lokket træner Fabrice Souloy til at starte Åby Stora Pris-vinderen, Un Mec d’Heripre med Jean Michel Bazire i aften på banen i Cagnes sur Mer.

Her afvikles Grand Prix du Departement 06 med deltagelse af i alt 12 heste. Un Mec d’Heripre har trukket spor 6 bag startvognen.

Un Mec d'Heripre fra en regntung Åby-bane og ned til sol og sommer i Cagnes sur Mer i mdag. Foto Gerard Forni

Un Mec d’Heripre fra en regntung Åby-bane og ned til sol og sommer i Cagnes sur Mer i dag. Foto Gerard Forni

Med i feltet findes også staldkammeraterne Pascia Lest med Pietro Gubellini og Princess Griff med Bjørn Goop.

Kolgjini sender Dante Bok til start med Pierre Vercruysse i sulkyen – parret starter fra anden række med nummer 10.

Desværre har DanToto ikke spil til Cagnes sur Mer, men til banen i Cabourg i Normandiet i dag, men på det franske signal på DanTotos hjemmeside vil man kunne se Un Mec d’Heripre-løbet, der starter klokken 20.30 – det er mellem 2. og 3. løb i Cabourg.