Er vi danske aktive, som de selv har givet licens. fagligt så dårlige, at vi ikke selv må vurdere en 3-4 uger gammel skramme for at heste kan starte, spørger Aalborg-træneren Marc Bæk Nielsen med baggrund i en episode i Aalborg i forbindelse med DM for Travtrænere.
Marc Bæk Nielsen er sur og forurettet – han finder, at han og kolleger bliver kørt over af DH Sport, når det gælder om at vurdere om en hest er startklar eller ej.
Den aktuelle baggrund er, at Marc Bæk Nielsen i DM for Travtrænere startede Kalle V og efter løbet blev der fundet mærker på hesten.

I første omgang fik kusken Søren Johansson en bøde og udelukkelse for drivning, men da det var tydeligt, at det var gamle mærker, så blev den dom slettet og sagen overgivet til behandling i DH Sport.
Her idømte man Marc Bæk Nielsen en bøde på 400 kroner for ikke at have fremvist Kalle V for banens dyrlæge inden hestens start.
-Det er ikke så meget bøden, men det er princippet, siger Marc Bæk Nielsen.
-Tror DH Sport ikke, at vi aktive, som de har givet licens. kan vurdere om en hest er startklar eller ej. Det kan da ikke være rigtig, at fordi en hest som Kalle V har fået nogle skrammer ude i folden for et stykke tid siden og hårene endnu ikke er vokset ud – så skal hesten godkendes af en dyrlæge for at kunne starte.
– Det finder jeg urimeligt, for er vi danske aktive så dårligt faglig, at vi ikke kan vurdere om en 3-4 uger gammel skramme på en hest har betydning for om hesten kan starte eller ej, spørger Marc Bæk Nielsen.
Men uanset hvor gammel en skramme eller sår er på en hest, så er det dens træners ansvar at fremstille den til syn for banens dyrlæge i forbindelse med en start.
-Det er reglementet, og det er jo heller ikke noget, der tager lang tid, siger Kim Kabling, der er Overdommer i travsporten.
Og i reglementet står i § 34 bl.a.:
”En hest skal være i væddeløbsmæssig stand for at kunne deltage i løb. Ansvaret herfor påhviler hestens anmelder. Se også §2”
”Anmelder/kusk/rytter er pligtig at kontakte banens dyrlæge angående eventuel skade, sygdom eller mistanke herom på hest, som den pågældende skal starte. Ligeledes skal en kusk/rytter være i sundhedsmæssig stand til at deltage i løb.”
”Anmelder/kusk/rytter er på løbsdagen pligtig at kontakte Landsdommeren eller ekvipagekontrollanten angående eventuel skade, blødninger af enhver art, sygdom eller mistanke herom på startende hest før eller efter løbet.”
