Svenske Calgary Games, der ikke blot har været meget populær her i Norden, men også i USA, fik i dag sin første afkomsvinder på Oak Grove-banen i Kentucky.

2-årige Zephyr Kemp
I USA har Calgary Games 24 afkom født i 2023 – hidtil har de syv startet i qualifiers eller Sire stakes.
I dag var det første gang Calgary Games havde et afkom til start i et løb med totalisator – ja, han havde to afkom og bedst gik det for hingsten Zephyr Kemp, der trænes af Marcus Melander og som blev kørt til sejr af Dexter Dunn 1.12.3a/1609 m på Oak Groves 1000 meter bane. Der var 20.000 dollars i førstepræmie.
Nummer to til Zephyr Kemp var Lethal Legacy (Muscle Hill), trænet af Carter Pinske og kørt af Todd McCarthy i 1.1.12.7.
Zephyr Kemp, der solgtes for 80.000 dollars som åring, har stadig opdrætteren Kempi Stables med i ejerkredsen.
Moder til Zephyr Kemp er Muscle Hill-datteren Southwind Adele, der tidligere har født bl.a. She Rocks Kemp (Kadabra) 1.11.2 – 195.965 dollars og Yannick G Kemp (Walner) 1.10.2 – 150.089 dollars.
I 2024 blev Calgary Games fader til 15 føl i USA.
Også i Danmark har Calgary Games været populær – han er far til syv i M-årgangen og otte i N-årgangen
I Danmark udbydes Calgary Games af Peter Fog, Ansager og koster 4.000 DKK + 75.000 SEK.