TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Father Patrick på nem opgave

af | Nyheder

Efter det overraskende nederlag i Kentucky Futurity i søndags til staldkammeraten Nunico, er det en anderledes let opgave som Father Patrick kommer på i aften, lokal tid i American National på Balmoral Park i Chicago.AmericanNationals2014_Flyer1_Web

Her er ingen Nuncio eller Datsyuk – de to heste, der regelret har slået Father Patrick i år, og førstepræmien på 101.500 dollars ser ud til at blive let at samle op.

Yannick Gingras sidder som altid i sulkyen bag Cantab Hall-sønnen, der har trukket spor 4.

Let mere spændende ser det ud hos de 3-årige hopper, hvor der er lagt op til en dyst mellem de to Jimmy takter-trænede 1 Lifetime Pursuit med Yannick Gingras og 9 Shake it Cerry med Ron Pierce  samt Linda Toscanos nybagte verdensrekordholder, Cee Bee Yes med Scott Zeron.

Cee Bee Yes satte verdensrekord for 3-årige hopper i Lexington med 1.08.6, da den efter et rygløb nedspeedede Lifetime Pursuit og vandt med et hoved.

Det kan blive et spændende løb!

Den samlede præmiesum er her 150.000 dollars.

Spænding er der også lagt op til i den åbne afdeling, hvor den amerikanske hurtigklasse minus Sebastian K er til start.

Archangel med Yannick Gingras, der som Sebastian K floppede på den tunge bane på Hoosier Park i Indiana, var forleden i en Qualfier på samme bane, hvor den 35 længder foran feltet kom hjem i 1.10.6

1 Archangel er en varm kandidat til sejren her, hvor førstepræmien er på 83.150 dollars.

Men Creatine –  nu med Dan Noble – der slog Sebastian K sidste søndag på The Red Mile, giver den kamp til start. Og så skal vi heller ikke glemme Copenhagen Cup-vinderen 2013, 4 Wishing Stone med Matt Kakaley, der sluttede godt af bag Creatine og Sebastian K til en tredjeplads.