TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Falster-træner kan vinde Bornholmsk mesterskab

af | 29. jul 2025 | Nyheder

I aften køres det bornholmske 4 års Mesterskab med en førstepræmie på 12.500 kroner, og det har lokket Falster-træneren Anders F, Jensen til solskinsøen med to heste.

Kække Konrad WA med Anders F. Jensen. Foto Niels Davernum

Selv kører Anders F, Jensen 4 Kække Konrad W A, der er hurtig fra start og har fin form.

Selvfølgelig er det et spørgsmål om den kan klare de små sving på Bornholm, men Anders F. tager næppe turen derover uden at have en formodning om, at det kan hesten.

Med i transporten er også 6 King of The North som Kamilla Plambech kører – den er hesten med laveste startpræmiesum i løbet og må derfor betragtes som en outsider.

Bedste lokale chance er 7 Kissed by the Rain med Mads Petersen – trænet af Stefan Lind-Holm – den har vundet halvdelen af sine starter i år.

Løbsdagen starter klokken 18.00 og der er ni velbesatte løb på programmet.

Rene Kjær har som sædvanlig et spilforslag på Bet25 – se hvem det er – klik her