19 mar2022
Etonnant inviteret til Elitloppet
Som den blot anden hest er franske Etonnant nu blevet inviteret til at starte i Solvallas Elitlopp.

Etonnant har fået invitationen efter sejren i søndags i Criterium de Vitesse på Cagnes sur Mer, hvor Timoko-sønnen trods et udvendigt løb kunne nedkæmpe favoritten Vivid Wise As.
-Etonnant er Frankrigs måske bedste hest netop nu og bliver en stor attraktion for årets Elitlopp, siger Anders Malmrot, sportschef på Solvalla.