TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V85: Danskejede Peggy Boko er den største favorit

af | 31. okt 2026 | Nyheder

Panamera Racings 4-årige hoppe, Peggy Boko, der trænes af Paul Hagoort og køres af Robin Bakker, er eftermiddagens største favorit i V85spillet på Bjerke.

3 Peggy Boko, der kommer fra en fjerdeplads i UET Grand Prix i Torino, er til start i V85-6 – Axel Jensens Minneslopp for Hopper med en førstepræmie på 150.000 NOK.

Klokken10.00 er Peggy Boko V85.spillets mest afkrydsede hest på 64% – i samme løb starter Jørn Nørlems 5 Lipa Wee med Casper M. Nielsen, der er afkrydset på 5% samt Stald Elisabeths 10 Leonora By Hans, trænet af Jeppe Juel og med Ruben Kristensen i sulkyen – afkrydset på 0,17%.

Peggy Boko

Jeppe Juel skal selv i sulkyen to gange.

I Axel Jensens Minneslopp kører han Marc Bæk Nielsens 5 Muzan Kibutsuji, der ejes af Tili Invest I/S – blot afkrydset på 1%.

Costa Stables 8 Wise Guy med Carl Johan Jepson, der trænes af Daniel Redén, er afkrydset på 10%.

Favorit er Paul Hagoorts tyske Derbytoer, Blizzard Diamant med Robin Bakker, afkrydset på 61%.

Blizzard Diamant har startet 16 gange og har vundet 14 sejre!

Her udgår 7 Giotto Grif og 9 Ludvig Cash.

Jeppe Juel har også egentrænede 4 Kollund Møbler med til start Bjerke. Parret starter i V85-8 og er blot afkrydset på 0,59%.

Hoppens resultater ser da heller ikke prangende ud, men Jeppe Juel er ret optimistisk med hensyn til parrets chancer.

Thomas Lind-Holm har her top opdræt til start – selv ejer han fortsat 5 Luxury Rain. Der køres af sin træner Robert Bergh – parret er afkrydset på 20% og er næstfavorit bag 10 Hankypanky Leonie med Ôrjan Kihlström fra Redén-stalden – afkrydset på 44%.

Lind-Holms andet opdræt er norskejede 7 Jealous Rain med Kristian Malmin – afkrydset på 1%.

Moor Jetting vandt Kriterium Consolation i sin seneste start
. Foto: Burt Seeger

I 3. afdeling er Magnar L. Holthes 3 Moor Jetting med Nicklas Korfitsen til start og er afkrydset på 9%, hvad der gør den til fjerde favorit

Korfitsen regner med at Moor Jetting kan levere en 1.13-tid, og det kan være nok til at vinde løbet, der køres over 2100 m auto.

Favorit er 6 Sauron Zon med Björn Goop, der kommer fra sejr i 1.13.9a/2140 m på Solvalla – den er afkrydset på 38%.

På Bet25 er der kuske/træner interviews med Jeppe Juel og Nicklas Korfitsen – klik her

Det vælter ind med afbud til løbsdagen og når dette skrives klokken10.14 er der nu 18 slettede heste og fire kuskeændringer!