Et afdelingsløb jeg ikke burde have vundet!
Ja, tro det eller ej – men den gamle redacteur har i en fjern fortid vundet travløb – endda på Charlottenlund Travbane. Men et løb havde jeg nok ikke fået lov til at vinde i dag!
Lørdagens Taroks 50 års Fødselsdagsløb, hvor tre af hestene galoperede stort i 1. afdeling, og blev kørt efter feltet og kom i mål 100 meter efter vinderen, for at få startret i 2. afdeling, fik mig til at tænke tilbage til 70-erne, hvor der blev kørt et stort amatørløb, Guldhesten på Charlottenlund Travbane med deltagelse af heste og kuske fra hele landet.
I dag er distanceringsreglerne ret lempelige – en hest skal blot være i mål 20 sekunder efter vinderhesten – i gamle dage var det 10 sekunder.
Og i et afdelingsløb er det ret væsentligt.
Hvad der også er ret væsentligt – og i forbindelse med min historie – særdeles væsentligt, er at hvis du diskvalificeres eller opgiver i en indledende afdeling, så kan du ikke deltage i finalen.
Og så til min historie:
Sammen med en god kammerat, Leif Lykke Nielsen havde jeg bl.a. Nestor Mosebæk – en hest vi havde købt fra Billund, fordi den havde problemer med at gå venstre om.
På det tidspunkt vi købte den, var der højre kørsel på Fyens Væddeløbsbane.
Men Nestor Mosebæk fik vi til at fungere til venstre kørsel – vi havde den i træning hos Ole Petter, så det var jo nok hans fortjeneste.
Nestor Mosebæk og jeg blev udtaget til det fynske hold, der skulle starte i Guldhesten en søndag i august.
Jeg kan huske jeg havde været i byen dagen før, men Leif og hans kone kom og hentede mig og undervejs besøgte vi nogle venner i Haslev.
Kuskene, der skulle deltage i Guldhesten var inviteret til spisning i den store restauration, hvor der også skulle være briefing omkring løbet.
-Leif havde formanet mig: Husk nu at spørge om en opgivet, distanceret eller diskvalificeret hest må starte i finalen ?
Og det spurgte jeg selvfølgelig om.
Arne Rasmussen, der var formand for Lundens Amatørklub, kunne ikke svare på dette på stående fod, men han konsultererede Dommerkomiteen, og kom tilbage og meddelte, at fordi vi kom fra hele landet, så ville man dispensere fra reglerne, så hvis man opgav, blev distanceret eller diskvalificeret så kunne man deltage i B-finalen.
Nu ville der jo ikke være nogen anledning for mig til at skrive dette, hvis ikke der var sket det, at ellers stabile Nestor Mosebæk galoperede kort efter start – vi havde 40 meters tillæg og foran var der en, der stod og jazzede, så jeg måtte tage hårdt i ham for at undgå en sammenkørsel.
Jeg fik Nestor Mosebæk i trav, men huskede dispensationen, så da jeg kom til staldene kørte jeg væk fra banen og i stald.
Til B-finalen havde jeg en dejlig frisk hest, der vandt med vattet i ørene – totalt ukørt til små 8 gange pengene!
Vi var opstaldet ved Hans Bagge, der aldrig glemte denne sejr.
Det har jeg heller ikke gjort!
