I eftermiddag starter KMK Advisorys Eros Zola med Alexandre Abrivard i Gruppe III-løbet, Prix Djerid – et montéløb over 2700 meter og med en samlet præmiesum på 90.000 Euro.
Efter to besnærende sejre – en i den hidtil hurtigste tid i Vintermeetinget – 1.09.3/2175 m i monté, starter Thierry Duvaldestin-trænede Eros Zola som favorit i montéløbet Prix Djerid på Vincennes.

Distancen er 2700 meter, men det burde ikke blive problem for den nu 10-årige Eros Zola, der har vundet på distancen, men også over 2850 meter.
I forbindelse med eftermiddagens start bringer Paris-Turf i lørdagens udgave en stor artikel med Kim Møller-Jensen, KMK Advisory Board – bl.a. udtaler Kim Møller-Jensen følgende til Paris-Turf
Eros Zola er mere end en drøm. For mig er han mit livs hest. Jeg vil forsøge at komme med min kone på søndag. Det bliver en fantastisk løbsdag. Da han vandt Prix Céline Leclerq, var jeg ikke i Vincennes, men jeg hørte publikum på tv på tribunen, der heppede på hestene. Det var utroligt. Jeg ville elske at opleve det live engang.

Eros Zola starter i 3. løb klokken 14.33, og Bet25 har spil til løbet.
