TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Erik Bondo nummer 12 på trænerlisten i Frankrig

af | 3. jan 2026 | Nyheder

Danske Erik Bondo har bidt sig fast i toppen i fransk travsport og for andet år i træk besatte han 12. plads på trænerlisten.

I 2025 sendte Erik Bondo 78 forskellige heste til start i 461 løb – det blev til 44 sejre og i alt 2.170.430 Euro i indkørte præmier – det er 16.2 millioner kroner.

Erik Bondo. Foto Le Trot

Erik Bondos resultat var på linje med 2024, hvor han dog vandt 55 sejre i 409 løb, og indkørte 2.133.885 Euro.

Erik Bondo driver også en stor stald i Italien, og her blev det til 78 sejre i 406 starter og 563.948 Euro i indkørte præmier – det placerede ham pudsigt nok også på en 12.plads i den italienske trænerliga!