TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu en La Marc-sejr

af | 20. dec 2016 | Nyheder

På Ôstersund-banen i Sverige har den 4-årige hoppe All Time la Marc vundet tirsdag middag.

Opdrætteren Lars Marcussen kunne tirsdag middag noteres for den 10. sejr med sine svenskopdrættede heste i denne sæson, da All Time La Marc (Explosive Matter – Oiseau) vandt for Henrik Svensson på Ôstersund.

All Time La Marc vandt sin fjerde sejr i år i 1.19.1/3180 m – der var 25.000 SEK i førstepræmie.

Dermed har den 4-årige hoppe tjent 416.850 SEK alene i år, og tegner sig for næsten halvdelen af de præmier svenske La Marc-afkom har indkørt i 2016.

Det er nemlig blevet til 876.800 SEK – opnået i 42 starter, der er resulteret i 10 sejre, 6 anden og 1 tredjeplads.