TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En god start

af | Nyheder

Sportsligt og omsætningsmæssigt er Derbydagen på Charlottenlund Travbane indledte på bedste vis.

Steen Juul er kommet godt fra start på årets Derbydag, idet han har vundet to sejre i de fire første løb

. Han vandt det indledende 2-årsløb med Big Mac PD, der førte undervejs, men med 500 meter tilbage blev overspeedet af storfavoritten Bali med Pauli Andersen.

Bali lignede en vinder ind i opløbet, men trætheden meldte sig, mens Big Mac P D holdt tempoet, og kunne gå forbi til sikker sejr i ny rekord 1.15.9.

En god start på dagen for storhesteejeren og -opdrætteren Per Damberg, der i Derbyet har Unik Tamsen til start.

Steen Juul har også vundet 4-5 årsløbet, hvor han førte fra start til mål med Tycoon Conway Hall, der vandt i 1.11.6a/1600 m foran Caprino BR med Kim Pedersen, der leverede en meget stærk afslutning.

Derby Consolation, der blev afviklet som 2. løb, gav oprejsning til Vinder Mølgård, der har haft en sæson med op og nedture.

Her var den bedst og sejrede for Birger Jørgensen i 1.14.4a/2000 meter til glæde for de mange trofaste andelshavere i Stald Politiken.

Vinder Mølgård trænes som Big Mac PD som Gordon Dahl.

I 3. løb, der var et løb for 3-åringer, var der dramatik i sidste sving, hvor førende Allineedislove med Bent Svendsen pludselig galoperede og brød ud i banen. Den tog Amazing Dynamite med Ken Ecce med sig, men Ecce fik heldigvis hurtigt Amazing Dynaite på ret vej igen, og parret vandt sikkert i 1.14.5a/2000 m.

Der er stort besøg på Derbydagen, og med tilspil fra Sverige og Norge er der store pulje.

En opgørelse Travservice har lavet efter 3. løb, viser at totalisatoromsætningen er steget med 17.8% i forhold til i fjor.