TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En god dag for Morten Juul

af | Nyheder

Morten Juul-trænede Ready Eddie med Eirik Høitomt blev nummer to i Norsk Trav Derby og tjente en halv million kroner. Og lidt senere vandt Stald Ritas Laughing Stock, så Juul hentede i alt 600.000 NOK på Bjerke.

– Jeg kan ikke sige andet end jeg er tilfreds, det er rart at kunne komme herop og hente noget af jeres norske guld, sagde Morten Juul i vinderinterviewet efter Laughing Stocks sejr i dagens stayerløb.

Og til travservice.dk tilføjede Skive-træneren:

– Jeg kunne godt have ønsket lidt mere tempo på undervejs. Den mellemste kilometer gik efter 1.18 og en brøk, og det er helt klart til Ready Eddie’s fordel, at der er mere tempo på undervejs.

Og selv om en derbysejr nok havde smellet højere, så er en andenplads i et derby heller ikke at foragte.

Ready Eddie gik til start som næstfavorit, og da storfavoritten Papagoyo E galoperede direkte fra start, så troede man, at vejen var gjort lettere for Skive-hesten.

Viking Va Bene vinde det norske derby foran udvendige Ready Eddie. Indvendigt bliver Conquestador BR nummer tre oran storfavoritten Papagoyo E

Viking Va Bene vinder det norske derby foran udvendige Ready Eddie. Indvendigt bliver Conquestador BR nummer tre foran storfavoritten Papagoyo E

Men Geir Vegard Gundersen bag 13-oddseren Viking Va Bene (Rite on Line) ville det anderledes.

I et mægtigt tempo sendte han Viking Va Bene til spids, mens Ready Eddie blev taget roligt og efter 500 meter sat ud i andet spor. Det blev til ryg på Lionel med Gøren Antonsen, og dermed andet par udvendigt.

Det holdt dog ikke lang tid, idet Vidar Hop nu kom dundrende med Papagoyo E, idet han udnyttede det 18-tempo, som der nu blev kørt i.

Med 600 meter tilbage satte Høitomt bag Ready Eddie angrebet ind.

Men indvendigt blev der svaret op. Ready Eddie var ude i tredje spor opløbssvinget rundt, men fightede bravt og ind i opløbet var han næsten på linje med Viking Va Bene.

Denne kunne dog svare igen, og selv om den stoppede op mod mål og Ready Eddie kom nærmere, så var sejren aldrig i fare.

Viking Va Bene sejrede i 1.14.7a/2600 m og tjente 1 mio. NOK, Ready Eddie på andenpladsen og Conquestador BR med Bjørn Goop, der sad lukket inde i vinderhullet, fik begge noteret 1.14.7, mens en meget tapper Papagoyo E blev nummer fire i 1.14.8.

Viking Va Bene, der trænes af Sigbjørn Kolnes, er efter Supergill-sønnen Rite on Line og den franske hoppe, Iriana du Mont, der efter endt væddeløbskarriere, blev købt til Norge for 35.000 Euro!

Iriana du Mont er efter Viking Sun, en søn af svenske Mickey Viking. Hun vandt 10 sejre, satte rekord 1.14.3 og tjente 112.949 Euro.

Viking Va Bene er hendes første afkom!

TRods toptillæg vinder 10-årige Laughning Stock foran Derbyhesten T Rex, der førte undervejs.

Trods toptillæg vinder 10-årige Laughning Stock foran Derbyhesten T Rex, der førte undervejs og Photo va Bene i midten. Ruth reerstrup bliver nummer fem.

I dagens sidste løb om Per Ulvens Æresløp var Laughing Stock med 80 meter tillæg ikke levnet mange chancer, men Eirik Høitomt fandt gode rygge at gå på, og på opløbshjørnet sendte han den 10-årige kæmpe frem og kørt får mål fangede parret længe førende T Rex med Lars Anvar Kolle. Laughing

I Hoppe Derbyet blev Thon med Jeppe Juel nummer syv i 1.14.9 og fik 5.000 Nok i præmie.

17:10-favoritten Glad Hall T med Bjørn Garberg var i lang tid førende, men blev let overspeedet i opløbet af Claudia BR (Dream Vacation) med Bjørn Goop, der vandt i 1.14.0a/2100 m – præmie 500.000 NOK.

I Kriteriet satte Jan Dahlgård-trænede Lightman O med Åsbjørn Tengsareid af i galop fra start og blev diskvalificeret,