TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jigger – nu i USA

af | 16. apr 2026 | Nyheder

Den tidligere Steen Juul-trænede Jigger er nu i USA, hvor den tirsdag blev godkendt i qualifier på Oak Grove-banen i Kentucky.

Via Italien og Frankrig har ejeren og opdrætteren, Jean Pierre Dubois nu taget Jigger (Fabulous Wood) til USA.

Tirsdag var Jigger ude i en qualifier på Oak Grove Racing &Gaming-banen, der ligger i den sydlige del af Kentucky – lige ind til grænsen til Tennessee.

Jigger med Steen Juul Foto Ole HIndby

Marvin Luna sad bag Jigger, som sad i spids fra start til mål og efter en afslutning i 1.12.0/400 m  landede Jigger på 1.13.2a/1609 m.

85-årige Jean Pierre Dubois (der i USA kun står som Jean Dubois),  står selv som træner af Jigger ligesom han også står som træner for sine andre heste.

Tirsdag vandt Jean Pierre Dubois selv løb på Oak Grove med den 3-årige Chapel, mens han i Jiggers prøveløb kørte en anden 3-åring, Burningforyourlove , der i fjor var trænet af Rene Sejthen – her galoperede Burningforyourlove fra start og skal ud i en ny qualifier,

Oak Grove er en ret ny bane, der er 1000 meter i omkreds, og som i år har sit første storløb på programmet, Oak Grove Trotting Derby med 500.000 dollars og Oak Grove Oaks med 300.000 dollars.