TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Elitloppshest solgt for 4.5 millioner

af | 9. nov 2014 | Nyheder

Den 5-årige amerikanske hoppe, Maven, der i år startede i Elitloppet, blev lørdag solgt for 750.000 dollars – eller 4.5 millioner danske kroner  – på Harrisburg-auktionen.Maven-750000

Maven, der via en tredjeplads kvalificerede sig til finalen i Elitlopper, hvor den sluttede på en sjetteplads, har efter hjemkomsten til USA haft svært ved at finde vejen til vindercirklen.

Derfor valgte ejeren W Jo Donovan for et par uger siden at flytte hoppen fra Jonas Czernyson til stortræneren Ron Burke i et forsøg på at få Maven til at tænde til igen.

Det lykkedes og i sidste uge vandt Maven (Glidemaster) på Vernon Downs i 1.09.5 og havde således en god anbefaling med sig til Harrisburg.

Buddene startede ved 300.000 dollars – 1.6 millioner kroner – og gik så rask op til 750.000 dollars, hvor Herb Liverman fik hammerslaget.

Maven går nu i træning hos Jimmy Takter, og starter nærmest i Breeders Crown for hopper- et løb hun har vundet de to seneste år.

Liverman ejer også en anden tophoppe, Bee a Magician, og derfor er planen med Maven, hun skal starte i åbne løb – altså mod hingstene, mens Bee a Magician skal holde sig til hoppeløbene.

Liverman har også tanker om, at starte Maven i Prix d’Amerique!

Prisen på 750.000 dollars er den højeste pris, der nogensinde er betalt for en ældre startklar hoppe.

Den dyreste travhoppe, der nogensinde er solgt er Cameron Hall, der som 2-åring blev solgt for 1.1 million dollars – her var Liverman underbidder!

NB. Pris rettet . tidligere opgivet til 6 millioner kroner, men  de 6 millioner var en lidt for god kurs på amerikanske dollars