TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald: Jørgen Bjørnø Hansen, 78 år

af | 13. feb 2025 | Nyheder

Den fynske travmand Jørgen Bjørnø Hansen er pludselig død, 78 år gammel.

Altid smilende – altid klar  til en lille snak.

Jeg vil altid mindes møder med Jørgen, hvor han smilende ville spørge på sit klingende fynske : Hvordan går det derovre i København?

Jørgen og mit bekendtskab går tilbage til 70-erne, hvor han købte sin første hest, Rudolf Hammer, som han  også kørte i løb.

Han og jeg jokede lidt om, hvem der havde det bedste afkom efter avlshingsten Halle Hammer.

Jørgen havde jo Rudolf Hammer – jeg havde Tinus Hammer – og min var nok den bedste.

Siden kom der mange heste til – Jørgen opdrættede også – og naturligt fik alle hans opdræt navnet xxx  Ørbæk.

Og selvfølgelig kom der også en Rudolf – til nu Rudolf Ørbæk.

At Jørgen også boede ved Ørbæk gjorde, at han var involveret i arbejdet med Ørbæk Marked.

Jørgen fik arrangeret, at der gennem flere år var et Ørbæk Marked-løb på Fyens Væddeløbsbane og at banen havde en stand på markedet.

Alt for at kunne udbrede kendskabet til to af de ting, der lå Jørgen varmt om hjertet – travsporten – og det årlige marked.

Jørgen havde fortsat et par travhopper, som var pensionerede – som ham selv, og det var i forbindelse med at han skulle lukke hopperne i fold, at hjertet sagde stop og travsporten blev en stor ven fattigere.