Mr Oslo Grand Prix – norske Arnloith Heltberg er død, 69 år gammel
Efter et langt sygdomsforløb døde Arnloith Heltberg tirsdag morgen, og med hans bortgang mister norsk travsport en af de helt store profiler.
Heltberg var manden, der op gennem 80-erne fik etableret Oslo Grand Prix som et internationalt storløb, der fik heste til start fra stort set hele verden.

Heltberg nåede stort set at bestride alle poster på Bjerke – fra menig medarbejder, til sportschef, til daglig leder og senest som direktør for banens ejendomsfirma, Bjerke Travbane Eiendom A/S.
Stort set alle danske kuske, trænere og hesteejere, der startede heste på Bjerke stiftede bekendtskab med Heltberg, der altid var klar til at hjælpe med de problemer, der kunne opstå ved besøg på en fremmed bane.
