TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derfor kom der ingen nordmænd

af | 29. aug 2017 | Nyheder

Gennem årene har norske hesteejere købt mange heste på Derbyauktionen, men de var stort set fraværende i år. Men det er der en forklaring på!

I weekenden 8. og 9 september er det Derbyweekend på Bjerke-banen i Oslo, og fredag og lørdag holder nordmændene deres Derbyauktion, hvor i alt 93 varmblodstravere kommer i ringen.

I de senere år er kvaliteten af norsk opdræt hævet betydeligt og samtidig er der en række veldoterede løbstilbud forbeholdt norskfødte travere.

Man kan – som i Sverige – også tilmelde sin åring til Premiechancen – i stedet for at få 16.000 NOK, når den har gået mønstringsløb.

Tilmeldt Premiechancen fordobles præmiesummen i udvalgte storløb.

Så der er gode argumenter for at købe norsk opdræt.

Af de 93 åringer, der kommer i ringen, er ikke færre end 11 efter Orlando Vici, der er meget populær i Norge. 6 har Broadway Hall som fader, mens såvel Pastor Stephen som SJ’s Photo hver har 5 afkom.

4 afkom har Make it Happen og Yarrah Boko.

Opdrætterforeningens hingst, Great Challenger er repræsenteret med et afkom, 106 Sandra Frecel, der er andet afkom efter KLM Brooklyn (Lindy Lane) 1.14.0 – 159.707 NOK.

Sandra Frecel v. Great Challenger

Fra Danmark er der anmeldt tre åringer.

Frank og Preben Sørensen har to af dem, 160 Dewey (Deweycheatumnhowe – Valentine Queen v. Andover Hall) – andet afkom efter moderen, samt 163 Onceinatime (Gift Kronos – Abba Hall v. Garland Lobell) – moderen har tidligere født bl.a. Thai Cardinal (Fast Photo) 1.12.5 – 713.500 NOK.

Hans-Erik Nielsen har anmeldt 123 Excalibur Gold (Muscles Wiking BR – MS Striking v. Striking Sahbra) – det er moderens 9. afkom. Hendes første afkom – født i USA, Oh Oh It’s Magic (Credit Winner) 1.12.6 – 392.202 dollars har været det hidtil bedste afkom.

Det norske auktionskatalog kan ses på dette link – klik her