TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbykandidaterne: Filibuster H

af | Nyheder

For første gang i Travservices gennemgang af årets Derbykandidater præsenterer vi et dobbeltinterview. Det er således at årgangens kriteriefemmer Filibuster H har haft to trænere, af hvilke den første, Morten Melin, stadig har stor interesse som delejer i hesten, som nu trænes af Flemming Jensen.

Kredsen bag Filibuster H hÃ¥ber pÃ¥, at det bliver denne udsigt, konkurrenterne kan “nyde” i Ã¥rets store fireÃ¥rsløb. Foto: Gorm Foto.

Filibuster H er opdrættet af Stald Højvang som tidligt solgte halvparten af hesten til amatørtræneren Morten Melin, som kørte den til og managerede den i hele to- og treårssæsonen. Det blev til fire starter som 2-åring, og en første start som 3-åring resulterede i karrierens hidtil eneste sejr, som blev vundet trods galop.

Selvom det ikke blev til sejr i de følgende ti starter, blev sæsonresultatet alligevel fint med tre andenpladser, to tredjepladser og fire mindre placeringer. Kun i den sidste start for året – Dansk Avlsløb i slutningen af november i Odense – sluttede Filibuster H uplaceret. Nogle dage efter nytår skiftede hingsten træner til Flemming Jensen.

Hvad var årsagen til trænerskiftet, spørger vi Morten Melin?

-Der er flere, og det var faktisk med i planerne i et stykke tid, at Flemming skulle have ham. Det var også derfor, at Flemming kørte ham i næsten alle starter i efteråret. Jeg synes, at jeg har lidt for dårlige træningsforhold herhjemme til optræning af en Derbykandidat, og desuden præsterede hesten langt under pari hele sæsonen, selvom resultaterne ser rimelige ud på papiret.

Har du kunnet konstatere, hvad som kan ligge til grund for de for dig skuffende resultater?

-Først sent. Han var fin de første par starter, og det sidste rigtigt gode løb gik han i Billund midt i juni, hvor han blev anden i 1:14.3a/1900 meter. Derefter fulgte Grand Prix Prøven, hvor han travede dårligt.

Men han gik vel fint i Kriteriesammenhæng som anden i prøven og femte i finalen?

-Vi lykkedes at få ham toppet til de løb, men han løb på max 80% af sin kapacitet, selvom han gik godt i finalen. Da han skulle starte i Avlsløb, var han rigtigt syg, idet han havde pådraget sig en urinvejsinfektion, og han havde formentlig døjet med virus over sommeren. Der er et stort uudforsket potentiale i Filibuster, og jeg er overbevist om, at Flemming kan gøre ham 40 meter bedre.

Hvilket leder hos til hestens nuværende træner. Hvad var det for hest du fik i træning, Flemming?

-Det var en rigtig fin men lidt tung hest, hvilket han stadig er, men jeg synes, at vintertræningen har gjort ham lidt lettere. Han har svaret vældigt godt på ridetræningen og har ikke stået over et eneste job, så han er snart startklar. Jeg har kigget lidt på et løb i Ålborg den 23. april.

Han har jo næsten 200.000 kr. på nakken. Kan han klare sig i klassen?

-Ja, det tror jeg, at han kan, og der er jo heller ikke så mange fireårsløb at tilgå. Han er meldt i alt, så han forberedes videre mod de store løb med Derbyet som det største.

Hvad med Derbydistancen?

-Jeg tror, at han er en middeldistancehest, men det er hans konkurrenter også, så det bliver lige for alle. Han er i hvert fald den bedste 4-åring i min stald, slutter Flemming Jensen.