TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der skrives dansk travhistorie

af | Nyheder

Når Tast of Bourbon og Tumble Dust i eftermiddag starter i Europa-derbyet, Grand Prix de l’UET på Mauquenchy-banen i Frankrig skrives der et stykke dansk travhistorie.

Tumble Dust med sin træner Tomas Malmqvist  skriver dansk travsports historie i eftermiddag

Tumble Dust med sin træner Tomas Malmqvist skriver dansk travsports historie i eftermiddag

Det er første gang to danskregistrerede heste er til start i denne derby-finale, og samtidig er det første gang siden  2001, at der er dansk deltagelse  i UET-derbyet. Her var Eddie Skov med, men den blev diskvalificeret for galop.

UET Derbyet blev indstiftet i 1985.

Dengang var det Handybus med Preben Kjærsgaard, der klarede sig til finalen på Vincennes via en fjerdeplads i indledende afdeling, der blev kørt nogle dage før på samme bane.

I finalen, der vandtes af Mac the Knife med Stig H, Johansson, sluttede Handybus uplaceret.

I 1993 havde dansk travsport et godt kort på hånden i form af Rudolf Le Ann med Steen Juul, der vandt sit kvalifikationsløb sikkert på Solvalla, men desværre fik den efterfølgende problemer med et ben og kunne derfor ikke starte i finalen i Rom, som svenske Ina Scot vandt.

Og tænk – dengang for 21 år siden viste såvel DR Sporten som TV2 Sporten Rudolf le Anns sejr på Solvalla i den sene sportsudsendelse!

For ikke at nævne den dækning, der var i aviserne dagen efter.

Men nu skriver 2014 og muligheden for at en dansk hest omsider kan gå helt til tops og hjemføre førstepræmien på 1.5 millioner kroner er bestemt til stede.

Jeg ser Derbyvinderen Tumble Dust, der skal køres erfarne Torbjørn Jansson, som en meget stor vinderchance, og Hoppe derbyvinderen Tast of Bourbpn, der nu køres af Jos Verbeeck, som en god pladschance.

I Frankrig tipper de den italienske derbyvinder Robert Bi, der er i hollandsk eje, og som køres af Robin Bakker.

Robert Bi vandt sit kvalifikationsløb på Mauquenchy foran Tast of Bourbon og Rue du Bac, men jeg synes nu ikke den imponerede ved den lejlighed – og havde Tast of Bourbon haft frit løb i opløbet var den måske nået forbi.

Det var i øvrigt det meget dramatiske løb, vor Dubois havde et opgør med Bazire.

Næh  – så holder jeg franske Africaine med Jean Etienne Dubois som en større konkurrent til Tumble Dust.

Der kommer 11 heste til start efter afbud fra den franske Aliénor de Godrel  – distance er 2100 m auto.

Danske Spil tilbyder sil til alle dagens løb på Mauqenchy-banen – hovedløbet starter klokken 15.25.

Se startlister og tips til eftermiddagens løb i Frankrig – klik her