TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Den gamle kan endnu

af | Nyheder

10-år gamle More than Enough med Jeppe Juel leverede en stærk afslutning i V75-1 på Axevalla og blev nummer to i en tangering af sin rekord 1.11.3a/1640 m.

Falcon Håleryd redder sig først over stregen foran More than Enough

Falcon Håleryd redder sig først over stregen foran More than Enough

Det var ikke de store chancer, spillerne havde levnet More than Enough og Jeppe Juel  i sprinterløbet, der indledte søndagens V75-omgang på Axevalla.

Parret var næstmindst spillet i feltet.

Udgangspositionen var da heller ikke den allerbedste – udvendigt startspor som nummer otte. Det betød da også, at More than Enough havnede som sidste hest i feltet.

Falcon Håleryd med Johan Untersteiner fik spids og gennemførte den første kilometer efter 1.10.5.

Ned mod opløbssvinget blev Remee la Marc med Thomas Uhrberg sendt frem i tredje spor og More Than Enough fulgte med i ryg.

Desværre var der ikke fart nok i Remee La Marc og på opløbshjørnet måtte Jeppe Juel ud i fjerde spor med More Than Enough.

Foran var Falcon Håleryd stadig førende og så ud til at gå mod en sikker sejr, men helt ude i banen stormede More than Enough fremad.

More than Enough og Jeppe Juel kom stærkt, men for sent.

Målstregen reddede Falcon Håleryd, der sejrede i 1.11.2a/1640 m foran More than Enough i 1.11.3, men der var faktisk kun hoved og hals, der adskilte de to ved målpasage.

Andenpræmien var på 50.000 SEK, og dermed næsten fordoblede More than Enough sin hidtidige indtjening i denne sæson.

Jeppe Juel fik endnu en andenplads med hjem fra Axevalla.

Det var med Peter Jensen-trænede Global Supremacy i et hoppeløb.