TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Den bornholmske travkrise

af | Nyheder

Udsigten til, at det ikke længere skulle være muligt at kunne træne travheste i de bornholmske skove havde fået omkring 100 travsportsfolk til at komme til mødet med Naturstyrelsen og skovrider Søren Friese tirsdag aften.

Det skal ikke længere være muligt at kunne træne travheste i de bornholmske skove, og da det i mere end 50 år har været en tradition, er reaktionen fra travsportens folk forståelig.

Det er Naturstyrelsen og skovrider Søren Friese, der vil forbyde træningen af travheste i de bornholmske skove – bl.a. ud fra at der skulle have været episoder, hvor andre af skovens gæster er blevet bragt i farlige situationer.

Det er imidlertid ikke noget som travsportens folk kan genkende.

I aftes var der indkaldt til orienteringsmøde om emnet og omkring 100 travsportsfolk var mødt op for at få en forklaring på den nye holdning som Naturstyrelsen pludselig indtager over for travsporten.

Mødet blev afviklet i en positiv stemning, og det ser ud til, at forbuddet om at træne travheste i skovene på Bornholm lempes og samtidig også udskydes.

Søren Friese imødekom travfolkets ønske om, at det nye forbud først træder i kraft på et tidspunkt efter sommerferien, og derefter vil det være muligt at skridte sin travhest i skoven. Dog bliver Rø Plantage totalt lukket land, fordi dette skovareal skal udlægges som ”stille-skov”

Skovrideren var heller uvillig til at se på at den ”heste-skov” med træningsbane, der er etableret nord for travbanen kan udvides.

Men en ting er sikkert!

Det bliver aldrig det samme som før.