TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk Derby for 115.gang på Klampenborg

af | 3. aug 2024 | Nyheder

I dag er det Derbydag i Danmark – her rides det 115. Dansk Derby på Klampenborg Galopbane med Bet25 som sponsor.

Fra derbydagen på Klampenborg 2022. Foto Burt Seeger

Klampenborg Galopbane har i de senere år vist vejen for hvordan en dansk væddeløbsbane kan drives succesrigt og måske er den nyskabelse man valgte med Derbydagen i fjor værd at overveje inden for dansk travsport!

Dansk Derby er altid blevet afviklet på en søndag, men i fjor valgte man at flyttet Derbydagen til lørdag eftermiddag.

Det blev en succes med after party efter løbene og i år gentages succesen og der ventes 7.000 tilskuere til Klampenborg og flere kan banen næsten ikke påtage sig at servicere.

Bet25 Dansk Derby rides som 9. løb med start klokken 19.25.

Normalt plejer der at være fuldt hus – det vil sige 15 startende heste, men i år er Derbyfeltet – akkurat som i fjor – blot på 12 heste.

Favorit er Bent Olsen-trænede Brigadier med Elione Chaves.

Brigadier har det højeste formtal på 85 – et tal, der er et udtryk for den vurdering som galopsportens officielle handicapper, Nicholas Cordrey – har givet hesten på baggrund af tidligere præstationer.

Når du skal spille på galopløb, er det derfor altid en god ide at skele til formtallet, når chancerne skal vurderes.

1. løb på Klampenborg startes klokken 14.30.

Som altid kan du finde programsider og tips i Bet25-programmet – klik her