TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danmarks bedste?

af | Nyheder

Slide so Easy med Flemming Jensen vandt en ny let sejr i Sølvdivisionen på Färjestad lørdag eftermiddag, og det fik de svenske kommentatorer til at mene, at Slide so Easy er Danmarks bedste hest.

Efter en mellemsæson i fjor er Slide so Easy (Quite Easy) for alvor blomstret op i år – især efter den blev solgt og skiftede til Flemming Jensen.

”Ismanden” har nu startet den elegante traver 10 gange, og det er blevet til 7 sejre, to anden og en fjerdeplads og cirka 475.000 kroner i indkørte præmier.

Årets 7. sejr blev hentet på Färjestad-banen i eftermiddag.

Efter at have ligget blandt de sidste feltet sendte Flemming Jensen Slide so Easy til angreb ned ad sidste langside, og kom i angreb ude i fjerde spor ind på lige bane.

Slide so Easy gik uimodståeligt frem og sejrede sikkert i 1.12.3a/2140 m foran Pepe di Jesolo i 1.12.5 og King City i 1.12.6.

-Vi fik lige det løb jeg havde drømt om, nemlig at der ville blive hårdt tempo på undervejs, sagde Flemming Jensen efter sejren.

-Det er altid en fornøjelse at køre denne hest, der bare udvikler sig hele tiden.

Slide so Easy med Flemming Jensen. Arkiv Kanal 75

Slide so Easy med Flemming Jensen. Arkiv Kanal 75

I TV12-studiet mente kommentatorerne, at Slide so Easy måtte være dansk travsports pt bedste hest, men det gav Flemming Jensen dem ikke ret i.

-Ikke endnu i hvert fald – der mangler lidt endnu, svarede han diplomatisk på spørgsmålet.

Men der er ingen tvivl om, at Slide so Easy er godt på vej til at etablere sig i den absolutte Danmarks-elite, og det virker som om at hesten er total uøm for distancerne.

Om det er sprint, normal eller stayer.

Slide so Easy, der ejes af Team Clemmensen og Christensen, klarer det hele.

Slide so Easy er opdrættet af Bo Jondahl, der fortsat har moderen til den, Elegante Frøkjær.

På næste lørdag fremstiller Jondahl lillebroderen Darlington (Texas Charm) på den tyske Grand Prix-auktion i Hamburg.