TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dahlgaard har ny Derbychance

af | Nyheder

Næppe er Dansk Trav Derby overstået før Jan Dahlgaard kan øjne muligheden for en ny Derbysejr. Han træner nemlig den Lightman O, der er en af favoritterne til Norsk Trav Derby!

Lightman O

Lightman O

Lightman O (Thai Tanic) starter onsdag aften i derbyprøven på Bjerke i Oslo med Åsbjørn Tengsareid i sulkyen. Den har ved flere lejligheder vist, at den er en af årgangens bedste heste, hvad en indtjening på 405.000 kroner og en rekord 1.11.9, da også understreger.

Lightman O skuffede senest i et ordinært løb, men det viste sig efterfølgende at den var sat til i halsen, og det er den siden kureret for.

Madonna O

Madonna O

Onsdag aften er Lightman O en af favoritterne i sin afdeling (der er fire). I Norge er det knald eller fald i Derbyprøven – de tre bedste fra hver afdeling går videre til finalen.

Jan Dahlgaard har også et godt emne til det norske Hoppe Kriterie, idet Madonna O (Muscle Hill), der også skal køres af Åsbjørn Tengsareid. Her køres også fire kvalifikationsløb, hvorfra de tre bedste går videre til Hoppe Kriterie, og Madonna O, der har startet 4 gange og har vundet 2 sejre, sat rekord 1.15.1a/2100 m er favorit i sin afdeling trods startspor otte.