TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Cocky tilbage som vinder

af | Nyheder

Også Steen Juul kom på vinderpladsen denne aften på Jägersro og det skete med Søren Kolberg-trænede Cocky.

Den 3-årige Andover Hall-søn havde ellers – efter to sejre i starten af karrieren – haft lidt grus i maskineriet de sidste starter, men nu kunne han rekordforbedre til 1.13,7/1640 auto og fik 20.000 SEK for det.

Juul trykkede på speederen fra start og sad i spids ind i første sving og åbnede i 1.12-fart de første 500 meter og 1.14,4/1000.

Ind i sidste sving lignede Cocky “en rund million” og i opløbet blev det da også ret let for 3-åringen, der vandt med kræfter sparet.

– Søren er optimist og troede på sejr. Hesten var rolig og fin og fik lov at løbe på der fremme som han ville. Han er stærk og reel, sagde Steen Juul efter sejren.

Også her er der sammenfald på opdrætter, ejer og træner i form af Søren Kolberg og han skal nok få glæde af den fikse hingst fremover.

Se løbet her: Cocky