TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Classic Grand Cru til dyrlæge

af | 26. jun 2014 | Nyheder

Fremtiden for Classic Grand Cru kan blive afgjort i morgen, når Steen Juuls dyrlæge skal gennemgå toptraveren.

I onsdagens come-back på Charlottenlund Travbane trådte Classic Grand Cru forkert ud på sidste omgang, men alligevel kunne hesten gennemføre løbet i toptempo, og den blev nummer to i 1.13.8/2020 m.

– Han er hævet i en bagkode, og i morgen får jeg vor dyrlæge til at se på det. Jeg tror ikke, at det er alvorligt, og at der kun skal en ledbehandling til, siger Steen Juul til travservice.dk.

– Jeg kunne mærke, at han snublede ud på sidste omgang, og det var med stor sandsynlighed der, at skaden opstod.