Det handler om korrekt information til det spillende publikum!
Gennem snart mange år har vi været vant til at der i
resultatlisterne er markeret, hvis en hest har galop undervejs. Det kan være en
nyttig oplysning for spillerne, men kun hvis galopindslagene har betydet
terræntab – ellers er det vel lige meget – og bliver en faktuel forkert
oplysning.
Lørdag aften vendte den svenske derbyvinder Conlight Ås tilbage
i løbene efter et fravær på fire år. Den blev nummer to efter den overlegne
vinder Obi.
Fra start var Conlight Ås med Morten Friis meget hurtig
afsted efter startvognen i et forsøg på at tage spidsen fra inderbanens Stand
and Deliver med Birger Jørgensen.
Kort efter start tog Conlight Ås et par galoptrin uden at
miste fart og fortsatte angrebet på Stand and Deliver.
Efter 100 meter tog den tre-fire galoptrin – igen uden at
tabe terræn eller fart – men indvendigt blev der fortsat svaret op, og Morten
Friis opgav sit angreb.
Han ville ikke sidde fremme i dødens med Conlight Ås og rundt
i første sving trak han den ud i banen, og lod konkurrenterne passere for at
lægge sig ind sidst i feltet.
Siden fulgte Morten Friis med Conlight Ås i ryg på den
senere vinder, Obi med Mads Henriksen – så længe det nu kunne gå, for Obi var
outstanding og vandt overlegent i 1.15.6a/2140 m, mens Conlight Ås var bedst af
resten på andenpladsen i 1.16.4ag.
Bemærk det lille ”g” efter tidsnoteringen, der jo indikerer,
at hesten har haft galop.
Når en hest galoperer under et løb, er det normalt ensbetydende
med, at den får et terræntab, og derfor får sværere ved at opnå en placering.
Men lige nøjagtig i dette tilfælde med Conlight Ås var det
jo ikke sådan.
Conlight Ås tabte ikke en meter ved sine galoptrin – den mistede
ikke fart – den mistede ikke sin position.
Er det så ikke forkert at anføre ”g” bag præstationen?
Resultatlisterne, der jo danner grundlag for
programoplysningerne, er lavet for at give spillerne et vurderingsgrundlag.
Man kan ikke ud af programmet læse, hvor meget terræntab en
hest har haft, når den angives at have galoperet undervejs, men generelt må det
vel antages, at der er tale om et terræntab – hvorfor ellers notere det?
Men lige i det aktuelle tilfælde med Conlight Ås er det
misinformation over for spillerne.
Og det er spillerne, der er det økonomiske grundlag for
hestevæddeløbssporten!
Et andet punkt med relation til spillerne, der kan
diskuteres, er reglen om prøveløb.
Enten er prøveløb indført for at sikre, at en hest kan volte
og løbe banen rundt i trav inden for en given tid og således kan betragtes som
startklar, eller også er et prøveløb en test på, om en hest er i form til at
deltage i løb med totalisatorspil.
Altså et prøveløb skal kunne give en indikation af hestens
formåen.
Jo, prøveløb er til for at sikre at ung hest er startklar,
kan volte og trave banen rundt inden for en tidsgrænse.
Men så slutter det også her, for hvad nytte er der i at
sende en gammel hest, der ikke har startet længe, ud i et prøveløb, hvor den
blot skal præstere en kilometertid, den ikke ville kunne få en præmie på i et Formløb!
Vi skal nok ikke derhen, hvor de er i USA, hvor en hest skal
i et prøveløb, hvis det har galoperet en eller to gange (lidt afhængig af
bane), men det burde være et krav herhjemme, at en hest, der f.eks. ikke har
startet i to måneder, skal gå et prøveløb i en tidsnotering, der er relevant
for dens klasse.
I dag kan man bringe en hest til start, der ikke har startet
i 364 dage!
Det er urimeligt over for det spillende publikum – uanset
hvor mange udtalelser man laver på print eller on air med hestens træner i
forbindelse med starten.
De to ting jeg her har belyst, kan måske virke som små og
ubetydelige, men de er del af et samlet kompleks, hvor ting som oplysninger om
skoinformation, valg af sulky, ændringer af hestens udstyr etc. nok er mere
vigtige, men sværere og omkostningstunge at indføre.
Det med at registrere en galop eller ej og indføre skrappere
krav i forbindelse med prøveløb kan ordnes med et pennestrøg!
Selv om den samlede totalisatoromsætning til danske travløb i december måned steg med ikke mindre end 10%, så blinker de røde lygter for året 2019.
December var fin – spillemæssigt set.
Løbene Juleaftensdag i Skive, V75-dagen på Lunden og afslutningen Nytårsaftensdag i Aalborg var med til at trække den samlede omsætning op på 41,1 millioner kroner mod 37,3 millioner kroner i fjor!
En fremgang på ikke mindre end 10,1%
Men – for der er desværre et kedeligt men.
Det var udelukkende tilspil fra udlandet, der var årsag til
fremgangen.
Den danske del af omsætningen faldt nemlig med 0,8%!
Det er desværre også tendensen for hele året.
Af en statistik, som Dansk Hestevæddeløb har udsendt for totalisator-spillet
i 2019, fremgår det, at spillet i Danmark til/eller på danske
hestevæddeløbsbaner faldt med 1,5%.
Det kan meget vel henføres til enkelte storløbsdage, hvor det
danske spil svigtede, men det ændrer ikke på tendensen, der desværre er negativ!
Også den samlede omsætning – altså dansk spil plus
udenlandsk tilspil – gik i minus for året 2019 med 7,5 millioner kroner, hvad
der svarer til en tilbagegang på 2,2%.
Nu blev der afviklet fire løbsdage mindre, og det har selvsagt
indvirkning på det samlede resultat.
Ser vi derfor på omsætningen pr. løb er den let stigende med
1.4%, så her er der trods alt et lyspunkt.
I udlandet ser man også meget på, hvor meget hver enkelt
startende hest generer i omsætning, og i 2019, var det herhjemme på niveau med
2018.
Hver startende hest stod i gennemsnit for 17.307 kroner af
omsætningen mod 17.317 kroner i 2018.
Den statistik, som Dansk Hestevæddeløb har udsendt, viser
som nævnt kun totalisatoromsætningen til danske trav- og galopløb.
Men der kan jo også spille bookmaking, og det tal har kun
Spillemyndigheden, og det går ikke lige så hurtigt med at det kommer frem.
I 2018 var bookmaker-spillet til danske trav og galopløb på
3,2 millioner kroner, og det samlede danske spil på danske hestevæddeløb var
derfor 127.8 millioner kroner.
Ud af de 127,8 millioner kroner har Dansk Trav og Galop
Union modtaget 10,2 millioner kroner, der er den særlige afgift på 8%, der skal
betales for dansk spil på danske hestevæddeløb.
Hvor meget bookmaker-spillet udgår i 2019 må vi vente på at
få at vide.
Hvad vi heller ikke ved er hvor meget, der spilles fra
Danmark til udenlandske løb.
Det er en omsætning som dansk trav- og galopsport desværre
ikke for nogen del af, og som helt sikkert er større end spillet til danske
væddeløbsbaner, der var på 122,8 millioner kroner i 2019.
Bliver der spillet for 200, 300 eller 400 millioner kroner
årligt til især svenske, norske og franske løb.
Det ville være interessant at vide, for det vil afspejle
interessen for hestevæddeløb i Danmark i det hele taget!
For landets hesteejere har 2019 været positivt.
Trods fire løbsdage mindre er der nemlig udbetalt 1,15 millioner kroner mere i præmier i løbene.
Nu er vi i gang med 2020 – et år, hvor vi må håbe på, at der
kommer initiativer fra såvel sporten som fra spilleselskaberne, der betyder at
en positiv spiral for danske hestevæddeløb bliver indledt.
Efter meddelelsen om forhøjelsen af afgiften på spil heste på 40% (fra 20 til 28%) i forbindelse med Finansloven rammer en ny bombe nu dansk hestevæddeløbssport.
Hvorfor får trav-og galopsporten egentlig et årligt bidrag
på 75 millioner kroner fra Udlodningsmidlerne?
Det spørgsmål er rejst i forbindelse med en revision af
Lotto-midlerne, og i en artikel på dr.dk går Søren Riiskjær, der
er tidl. kontorchef i Kulturministeriet og direktør i Team Danmark, hårdt til
angreb på hestevæddeløbssporten.
– Hestevæddeløbssporten er blevet holdt kunstigt i live i
en årrække, og det er mig en gåde, hvorfor man ikke langt tidligere har
udskrevet den fra udlodningsloven, siger Søren Riiskjær til dr.dk.
Endvidere hævder Søren Riiskjær i artiklen, at hestevæddeløbssporten
ikke er baseret på frivillig foreningsarbejde eller ”nogen særlig indsats over
for børn og unge”.
Det er særdeles beklagelig, at når en person med den
baggrund som Søren Riiskjær har, løber med så udokumenterede påstande.
Riiskjær burde f.eks. have været forbi Billund Travbane i lørdags,
hvor børn og unge fra hele Danmark og med frivillige hjælpere, deltog i et
stort arrangement.
I det hele taget er det beklageligt, at en tidligere kontorchef
i Kulturministeriet og direktør i Team Danmark kender så lidt til den historiske
baggrund for at Staten har valgt at understøtte hestevæddeløbssporten med
midler fra Udlodningsmidlerne.
Havde Staten været positiv over for hestevæddeløbssporten helt
tilbage i begyndelsen af 1980-erne, hvor man ønskede at indføre et landsdækkende
spil på heste a la Sverige (V65), så havde trav- og galopsporten fået
muligheden for selv at kunne skabe sig et økonomisk fundament.
Men daværende politikere turde ikke slippe et V65-spil løs i
Danmark i hestevæddeløbssportens eget regi.
I stedet blev det lanceret under Dansk Tipstjeneste (nu
Danske Spil), og var på forhånd dødsdømt med et set up med tidlig indlevering
og efter nogle måneder – med en nedre begrænsning på 2 kroner pr kupon.
V65-spillet startede i marts 1984 og blev nedlagt i december
1985.
Tipstjenesten lancerede et par år senere Lotto og der blev åbnet
for casino-spil i Danmark.
Det var to meget hårde konkurrenter til trav- og galopsporten,
men trav og galop fik en kompensation på omkring 20 millioner kroner årligt og
halvdelen af disse penge var øremærket til at oprette et landsdækkende
spilleselskab – det blev DanToto.
Frem til årtusindskiftet blev trav- og galopsporten mere og
mere trængt med flere nye spil på markedet, og man ønskede at indgå et tæt
samarbejde med svenske ATG om at udbyde V75-spil i Danmark.
Forhandlingerne med dansk trav- og galopsport og ATG var
sådan set på plads, men tilladelsen til at lave spil over landegrænser kunne
man ikke få fra den socialdemokratisk ledede regering.
Regeringen var bange for at et V75-spil i Danmark ville
udhule omsætningen og dermed overskuddet fra guldkalven Lotto.
Med ryggen mod muren og udsigten til et økonomisk kollaps
gik trav- og galopsporten med til at overdrage sit totalisatorspil til Danske
Spil mod en årlig økonomisk kompensation.
Til at begynde med var det meningen, at Danske Spil selv
kunne komme med pengene, og der var store planer for fremtiden.
Men en helhjertet indsats for at udbrede kendskabet til trav-
og galopløb kom aldrig.
Danske Spil gav vel ikke op, men kørte spil på heste på
lavblus – og i 2004 kom trav- og galopsporten med på uddelingen fra
Tipsmidlerne.
Det er værd at huske, at ved overdragelsen af totalisatorspillet
i 2000 til Danske Spil ophørte trav- og galopsportens primære økonomiske
fundament.
Det blev i stedet afløst – først af overførsler fra Danske Spil
og siden fra Tips/Lottomidlerne.
Danske Spil har siden år 2000 og frem til den 1. januar 2018
haft indtægter på alt totalisatorspil på hestevæddeløb.
Derfor har trav- og galopsporten fået en kompensation frem
til 1. januar 2018 fra Tips/Lottomidlerne.
Så det er ikke som Søren Riiskjær fremstiller sagen, at trav
– og galopsporten ”bare har fået”.
Dansk trav- og galopsport har frem til den 1. januar 2018
ikke haft muligheden for at udvikle sig på samme måde som det er sket for
sporten i Sverige og Norge.
Den mulighed kom med liberaliseringen af loven om spil på
heste, og forstandige politikere forstod, at trav-og galopsporten skulle have
mulighed for at få en ny start.
I et bredt politisk forlig blev det derfor besluttet, at
trav-og galopsporten over en periode på fem år hvert år skulle modtage 75
millioner kroner, og at beløbet skulle herefter nedtrappes med 20% årligt.
Lige nu er hestevæddeløbssporten inde i en fase, hvor man
skal opbygge den brede interesse for den gamle kultur, der er omkring trav- og
galopsporten.
At fjerne udlodningsmidlerne vil være totalt ødelæggende for
en sport, der dyrkes af familier rundt om i hele landet.
En sport, der giver arbejdspladser til tusinder af mennesker i mange grene af samfundet.
En sport, der har været en del af den danske kulturarv siden
1800-tallet.
Læs artiklen med Søren Riiskjær på dette link – klik her
I den nye Finanslov, der netop er vedtaget, hæves afgiften på væddemål fra 20% til 28% – altså en 40% forhøjelse. Afgiften rammer de spiludbydere hårdt, der vil udbyde spil til danske væddeløb.
Hidtil har det været svært at få andre spiludbydere, der
opererer på det danske marked, til at tage spil til danske trav- og galopløb på
programmet på grund af den 8% afgift, der skal betales.
Nu har den socialdemokratiske regering og dens støtter gjort
det endnu sværere og dyrere for spiludbydere i Danmark ved at hæve afgiften på væddemål
fra 20 % til 28% på BSI (brutto spil indtægten.)
For totalisatorspil vil det f.eks. betyde, at i Vinder/Plads-spillet
hvor tilbagebetalingen er på 80% af de indskudte beløb, skal resten – 20% fra
2021 fordeles på denne måde:
28% af brutto spil indtægten – dvs. 28% af 20 kroner = 5,60
kroner i afgift.
Desuden 8%, der går til dansk hestevæddeløb – dvs. 8 kroner
ud af hver spillet 100 kroner.
Det betyder, at en spiludbyder ud af et brutto provenu på 20
kroner kun har 6,40 kroner tilbage!
Det kan man da vist kalde brandbeskatning!
Ud af de 6,40 kroner skal spiludbyderen drive sin forretning!
I forvejen var det hårdt nok at skulle drive den for 8
kroner!
Blot Danske Spil og 25syv udbyder i dag totalisatorspil og
fast odds spil på danske hestevæddeløb.
Ingen andre spiludbydere har haft lyst eller interesse i at
tage danske trav- og galopløb på deres spilprogram.
Det ville ellers have været med til at udbrede kendskabet
til spil på heste og kunne have startet den positive spiral alle håbede på
ville ske med liberaliseringen af spil på heste.
Nu viser det sig, at den nye Finanslov er en strik om halsen
på en sport, der kæmper for at få fodfæste.
Og det ikke kun spil til danske hestevæddeløb, der rammes.
Også for spil til udenlandske løb pålægges en 28% afgift af BSI – det betyder, at hvor spiludbyderen tidligere betalte 4 kroner i afgift (20%) skal der nu betales 5,60 kroner (i eksemplet med vinderspillet)!
At man skal have finansieret de ting i Finansloven, man har besluttet, er forståeligt.
At man også har set på spilområdet, er også forståeligt, men
man kunne have holdt sig til de hårde og hurtige spil, der beviseligt giver
mange personer ludomani, og friholdt spil på heste, som man nyligt forsøgte at
hjælpe til overlevelse og udvikling!
Nu vil man i stedet iværksætte en stille afvikling for trav- og galopsporten.
Tysk trav og galopsport har fået en tidlig julegave i år med meddelelsen om, at man fra 2020 årligt vil modtage et stort millionbeløb fra staten. Og hvad med Danmark?
I 2017 blev der udsat væddeløbspræmier i de tyske travløb
for 5.6 millioner Euro, mens der blev redet om 13,6 millioner Euro i de tyske
galopløb.
I den tyske Bundestag er en ny lov netop blevet vedtaget,
der kan give den tyske trav- og galopsport omkring 24 millioner Euro årligt fra
2020 og fremefter,
Der er altså udsigt til mere end en fordobling af
præmieniveauet i de tyske hestevæddeløb!
Det er en lang og hård kamp fra tysk hestevæddeløbssports
side, der nu er vundet.
Ja, man startede kampen tilbage i 2012.
De mange millioner, som man nu kan se frem til at modtage
fra 2020, kommer fra den statsafgift på 5% der betales ved spil hos en tysk bookmaker
– uanset om der spilles på hestevæddeløb i Tyskland eller i udlandet.
Det skønnes, at der årligt omsættes for 500 millioner Euro på denne måde.
Statsafgiften beløber sig til 25 millioner, og ifølge den
nye lov skal 96% af denne afgift fremover gå videre til hestevæddeløbssporten i
Tyskland.
Skønsmæssigt 24 millioner Euro!
Herhjemme kunne der godt være brug for en lignende ordning.
Da man liberaliserede spil på heste i Danmark fra årsskiftet
2018, lavede man en stor fejl i den nye lovgivning ved at pålægge en afgift på
8% af spil til danske hestevæddeløb.
Det var selvfølgelig gjort med god vilje og ønsket om, at skaffe
et øget provenu til dansk hestevæddeløb fra bookmakerfirmaer, der ville udbyde
spil på danske hestevæddeløb.
De 8% i afgift gør det imidlertid svært for bookmakerfirmaer
at tilbyde konkurrencedygtige odds på danske trav- og galopløb, idet man populært
sagt er bagud med de 8% i forhold spil på f.eks. udenlandske løb – eller andre
sportsbegivenheder, der ikke er pålagt denne direkte afgift.
Og det en dansker spiller på hestevæddeløb i andre lande får
dansk trav. og galopsport intet provenu af.
En afgift, øremærket dansk hestevæddeløbssport af bruttospilindtægten hos en spiludbyder/bookmaker, er derfor klart at foretrække og kunne man ved en lovrevision få indføjet, at det gjaldt for alt spil på heste hos en dansk spiludbyder/bookmaker, så ville det ikke blot give spil på danske trav- og galopløb lige vilkår i forhold til spil på udenlandske hestevæddeløb, men også være en rimelig hånd under driften af trav- og galopsporten i Danmark.
Et af de første specielle udtryk man stifter bekendtskab med inden for hestevæddeløbssporten er en proposition, der er reglerne for deltagerne i et løb. Det omfatter såvel alderskrav, evt. indtjening – samt den præmiesum, der er udsat.
Men kan nu altid stole på, hvad der står i en proposition?
Se nu denne proposition fra Dansk Avlsløb for hopper i søndags:
Se så propositionen, som den fremgår i Sportssystemet – det der må betragtes som sportens historiebog.
Her står bl.a. Præmier: 45.000-28.000-19.000-13.500-10.500-7.500-4.500 samt 4.500 kr till övriga ej distanserade och ej diskvalificerade som fullföljer loppet. Intet indskud.
Der er en ikke uvæsentlig forskel mellem de to propositioner, der jo ellers må forventes at skulle være ens.
Ifølge sportens eget datasystem skal der ikke udbetales præmier til heste, der bliver distanceret eller bliver diskvalificeret.
Men ifølge propositionen i Skive Travs program, så er der penge til alle startende, og såvel den distancerede Extra T Åge som den diskvalificerede Excuse Me har fået 4.500 kroner på præmiekontoen.
Og det er også det korrekte, oplyser sportschef Rene Jensen.
I et mailsvar til travservice skriver sportschefen:
Alle
der er med bag startvognen i Avlsløbsfinalerne får præmie – uanset om de er
disket eller distanceret.
Denne
tekst i propositionen kommer dog automatisk op når den tastes ind i løbet – så
derfor kan det se lidt mærkeligt ud.
Sportschefen
har helt ret – det ser lidt mærkeligt ud.
Vi
vil endda sige, at det ser meget mærkeligt ud.
Forklaringen er altså, at sportens Edb-system fra svensk side er opbygget med begrænsningen for de distancerede og diskvalificerede heste.
Det er bare ikke intentionen i den proposition, der er lavet for Dansk Avlsløb
Men kan det virkelig være svært at få rettet den forkerte tekst – og hvis det ikke kan lade sig gøre – alternativt at bruge en ordinær skabelon til en proposition.
Lige nu kan vi alle nok følge, at enhver startende hest i en finale Dansk Avlsløb er berettiget til en præmie.
Men
om 10 år vil eventuelle interesserede undres over, hvad vi i dansk travsport
havde gang i!
Oktober måned endte i et minus for toto-spillet på de danske væddeløbsbaner, men det skyldtes ikke mindst at Klampenborg Galopbane måtte aflyse to løbsdage. Alligevel er det som om, der ikke er kommet mere fart på omsætningen.
En opgørelse over totalisatorspillet for oktober måned
viser, at i forhold til samme måned i fjor tabte dansk trav- og galopsport
650.266 kroner i omsætning.
Det svarer til en tilbagegang på 6.9%.
Tilbagegangen kan klart henføres til, at Klampenborg Galopbane
måtte aflyse to løbsdage – den 12. og den 19. oktober – fordi banen stod under
vand.
Da Klampenborg gennemførte et program den 26. oktober, var
den danske del af omsætningen på 351.194 kroner, så der er trods alt grund til
at tro, at hvis galopbanen havde kunnet gennemføre de to planlagte løbsdage, så
var den danske omsætning i oktober nået et plus i forhold til samme måned i
fjor.
Men det er alligevel som om, at der ikke er den store
udvikling i det danske spil på vore væddeløbsbaner.
I forhold til i fjor er spillet efter 10 måneder faldet med
1% eller 1.082.380 kroner til 107.466.454 kroner.
Også tilspillet fra udlandet er negativt efter de første 10
måneder. Det hænger dog klart sammen med, at Norge er stået af på en række løbsdage.
I oktober var der dog fremgang i tilspillet fra udlandet til
danske hestevæddeløb – nemlig 3.3% – det svarer til et plus på 292.177 kroner.
Skal vi finde nogle positive tal, så er det totalomsætningen
pr. løb, det gælder.
Den steg alene i oktober med 6.3% til 93.061 kroner mod
87.562 kroner i fjor, men det er stort set det udenlandske tilspil, der står
for fremgangen.
Den danske andel er blot 1.2%!!
Desværre er der flere ukendte faktorer, når udviklingen i
spil på heste i Danmark skal vurderes.
Vi mangler tal for:
Fast odds-spil på såvel danske som udenlandske løb.
Totalisatorspil til udenlandske trav- og galopløb.
Af konkurrencemæssige årsager opgives heller ikke baneomsætninger i de månedlige omsætningsrapporter vi modtager. Vi undres og det er yderligere en ubekendt faktor.
Fra oktober statistikken kan vi nævne følgende:
På 7 løbsdage nåede den samlede omsætning op på over 1 million kroner.
Fredag den 18. oktober på Charlottenlund Travbane topper med
1.514.957 kroner med en dansk omsætning på 550.648 kroner
Den største danske omsætning til en løbsdag var søndag den
6. oktober (Kriteriums dagen) med 1.162.780 kroner, og her svigtede udlandet os
ved kun at spille ind med 217.647 kroner.
Det største spil fra udlandet til en dansk løbsdag i oktober
skete fredag den 18. til Charlottenlund og var på 964.309 kroner.
De mindste totalomsætninger i oktober var på to galopdage i
hhv. Aarhus 322.145 kroner og Aalborg 296.248 kroner.
Den mindste totalomsætning på en travbane i oktober var den
24. på Nykøbing F Trav med 515.304 kroner, men den udenlandske omsætning var
faktisk større end til Kriterie-dagen på Lunden med 272.230 kroner!
I væddeløbspræmier til hesteejerne er der udbetalt 56.9
millioner kroner i årets 10 første måneder – det er 2.1 millioner kroner mere
end i samme periode i fjor!
Og det er positivt, men det lange seje træk for at få fart
på totalisatoromsætningen fortsætter …….
Hvorfor informerer dommerkomiteerne på de danske travbaner ikke bedre om de domme, der gives. Her kan man lære af såvel svenskerne som af dansk galopsport.
Med baggrund i fredagens deklassering på Jydsk Væddeløbsbane
kommer her er forslag til dommerstanden på danske travbaner:
Fortæl hvad det er I dømmer for!
I går står der under 4. løb Program nr. 2 Beat The Beast / Nicolaj
Stott er declaseret fra 1. til 2. pladsen pga trængning
Det kan man sådan set også læse højere oppe i resultatlisten.
Hvorfor ikke skrive: 2 Beat the Beast/Nicolaj Stott er deklasseret fra 1. til 2. plads for ikke at holde bane i opløbet xx meter før mål og derved trænge Abild Grand/Iben Engholm – en trængning der havde indflydelse på løbets resultat.
I svensk travsport fortæller man på løbsrapporterne,
hvor en forseelse er fundet sted
F.eks. i går på Färjestad Benzon Niclas (Perfect Broline) 1000 kr för
körning/ridning i halvspår, ca 300-200 meter före mål. (B1).
Inden for dansk galopsport
udfyldes en voldgiftsrapport, hvor eventuelle episoder under løbet beskrives og
dommen kundgøres.
Det burde ikke være svært for dommerkomiteen på en dansk travbane at afgive en kort begrundelse for evt. domme på løbsrapporten efter afviklingen af et løb.
DTCs bestyrelse har besluttet, at der fortsat skal være wild cards i travsportens klassiske storløb, men der kan komme ændringer i forhold til reglerne, som de i dag.
På et bestyrelsesmøde i september besluttede Dansk
Travsports Centralforbunds bestyrelse at fastholde ”Wild cards” til klassiske
løb.
Dog arbejdes der fortsat med reglerne omkring wild cards –
det kan være udformningen af pointberegningen, hvor resultater fra tidligere år
måske ikke længere skal tælle med.
Men det har man nedsat en arbejdsgruppe til at komme med et
oplæg til.
Denne skribent har i flere år udtalt min modstand med disse Wild
Cards til de klassiske storløb.
Jeg synes fortsat ikke, at det er rigtigt, at ”nogen er mere lige end andre” og dermed kan få plads i feltet i vore største travløb uden at kvalificere sig i en prøve.
Vi er ene – i hele verden – om at have denne form for social
uretfærdighed.
Der findes wild card-systemer i f.eks. USA og Italien, men
de giver ikke heste, der har været ude i et kvalifikationsløb og svigtet en
ekstra chance!
Derfor er de amerikanske og italienske wild card-systemer
ikke sammenlignelige med de danske regler.
Netop dette med, at nogen heste får en ekstra chance, er for mig det væsentligste og mest urimelige i wild card systemet.
Kvalifikationsløb er udelukkende indført for at begrænse deltagerantallet i det pågældende løb, så det kommer ned på det antal, der nu er tilladt i h t løbsreglementet – pt. 12 heste i et autostartløb.
Når man melder til start i et kvalifikationsløb – f.eks.
Derbyprøven, Kriteriumsprøven etc. – så anmelder man i princippet til start til
hovedløbet, Dansk Trav Derby, Dansk Trav Kriterium etc.
Klarer man ikke cuttet i kvalifikationsløbet – ja, så har man forspildt sin chance. Man er ude.
Det skal være en ære at opnå at have en hest, der
kvalificerer sig ved sin præstation til start i et klassisk hovedløb.
Ingen skal være mere lige end andre!
Men det mener Dansk Travsports Centralforbunds bestyrelse
altså, at der er nogen, der skal være.
Vi nåede meget denne lørdag – vurdering af en åring på farmen, besøg i en mall med en butik, der udelukkende handlede med merchandise til Breeders Cup, forbi The Red Mile, hvor Six Pack satte verdensrekord. Derefter til galopbanen Keeneland – og så var det at det gik galt, da vi skulle hjem. For hvor var bilen?
Entertaineren og jeg var på vej væk fra Keeneland-banen, da
telefonen pludselig ringer.
-Vores bil er væk!
Lød det fra hingsteejeren.
I modsætning til den gamle redacteur, der havde benyttet den
officielle indgang og godt nok kørt ind på en parkeringsplads, der var
forbeholdt de udvalgte, så havde hingsteejeren taget staldindgangen og fundet
en parkeringsplads.
På parkeringspladsen stod godt, at den var forbeholdt en
mand, der hed Arnold (måske Schwarzenegger), men da han ikke var der, og da vi
ankom på et tidspunkt, hvor der kun manglede tre løb – ud af 11, ja, så troede
hingsteejeren og hans entourage, at det var smart nok at parkere der.
Det var det så ikke!
Da hingsteejeren kom ned, da vi skulle hjem, hvor han havde
efterladt bilen, var den der ikke!
Og så var det, at han ringede til mig.
Jeg var som sagt på vej ud fra Keeneland, men ville nu køre
ud fra området og hen og ind ad staldindgangen.
Det tog lidt tid – og så kom der er nyt opkald.
-Vi er ved at få at vide, hvor bilen er. Den flyttet langt
ned bag nogen stalde, lød det.
Så tak og lov.
Bilen var fundet.
Men hingsteejeren har måske nu lært, at ”et skilt ikke bare
er – et skilt!”
Jeg har tidligere beskrevet den forskel der er på trav- og
galopsporten i USA, og det fik vi i den grad at opleve i dag.
På The Red Mile var der ganske pænt besøg, men det var intet
imod, hvad der var på Keeneland.
Jeg har endnu ikke fået det officielle tilskuertal, men det
er nok op mod 20.000!
Selvfølgelih er der en bar i Bourbon-land, hvor man udelukkende sælger Bourbon,
Da vi kom til banen, var der allerede mange der var på vej
ud. Det betød, at vi måtte holde i kø for at komme op til den nærmeste parkering
– ikke fordi der var mange, der skulle derop, men forbi mange skulle væk!
Vi kom så sent, at det var gratis at komme ind – eller koster
den 5 dollars.
Og da vi kom ind, var det direkte til paddock-området, der
var tæt pakket med folk!
Det var overvældende at opleve – og jeg har dog været på
nogen væddeløbsbaner i min tid.
Gennem undertribunen kom vi ud på tilskuerpladserne foran –
og her var også mange.
Og i logerne på
tribunen kunne man se, et væld af hvide paraplyer, der skulle beskytte damerne
mod solens stråler.
For solen skinnede fra en skyfri himmel.
Publikum levede særdeles meget med i løbene.
Masser af unge mennesker – og de havde det godt.
Det var en stor oplevelse at være på Keeneland.
Six Pack hilser på sine fans.
Forinden havde vi som nævnt været på The Red Mile, hvor Six
Pack med Åke Svanstedt diskede op med en ny verdensrekord for 4-årige hingste –
1.08.0.
Medejer Lars Berg var på plads og kunne glæde sig over at
Six Pack atter viste sig fra sin bedste side.
Det var også dejligt at opleve at publikum på The Red Mile
klappede Six Pack hjem hele opløbet!
Forinden havde vi været i La Fayette Mall, og her er netop
åbent en butik, der udelukkende handler med merchandise for galopløbene
Breeders Cup.
25% på de fleste ting som åbningstilbud eller 2 for 1 pris
på andre ting – og sådanne tilbud kunne man jo ikke undgå at benytte sig af!
Ingen er i tvivl pom at Breeders Cup har noget med galopløb at gøre, når man kommer ind i butikken.
Dagen blev indledt med at lillebroderen til Stonefire US,
der hedder Elliotstone, skulle beses herude på Welcome Hall af gruppen med
henblik på at lave en ny andelsstald.
Ellitstone i folden.
Entertaineren har jo opdrættet hestene og havde sørget for
at Elliotstone var fragtet fra Ohio og ned til os på Welcome Hall.
Elliotstone blev behørigt vurderet, men så vidt jeg ved, så
er man ikke enig om prisen – endnu.
Men vi nåede da mere end det allerede beskrevne.
Den danske gruppe i lexington (h-v)Entertaineren, Norsken, Bosse, Mesterslagteren, Træneren og Hesteejeren
Ved 11-tiden var vi på The Red Mile, hvor der blev forhandlet
af køb af en 4-årig hingst, men der var for stor afstand mellem parterne til
det kunne blive til noget.
Vi nåede også at besøge et Texas Road House – de fleste af
os fik spareribs- det kunne vi godt have ”sparede” os.
Lørdag aften var sidste del af Lexington-auktionen, og de
hardcore var på auktion – vi andre fulgte auktionen på TV.
I morgen er der atter en stor dag,
Kriterium i Danmark – Kentucky Futurity her.
Vejret var dejligt i dag – 26-28 grader, men i nat skulle
det slå om med torden og lynild og masser af regn,
