Vel kan man give Corona/Covid19-pandemien skyld for meget, men resultatet af lørdagens auktion i Aalborg var særdeles beskæmmende for dansk travopdræt.
En gennemsnitspris på 25.333 kroner.
Blot 21 solgte ud af 52 heste i ringen.
12 heste opnåede slet intet bud.
Det var en mavepuster af de store, som danske opdrættere fik på lørdagens auktion i Aalborg.
Selvfølgelig var der mange ting, der ikke var optimale og selvfølgelig var der ting, der kunne være blevet meget bedre i forbindelse med auktionen.
Nu var jeg ikke selv til stede i Aalborg, men kilder fortæller mig, at der i hvert fald var flere heste end købere.
Og resultatet indikerer det da også tydeligt.
Så hvad gør vi?
Vi må erkende, at vi er i en samfundskrise, der begrænser vores bevægelighed.
Samtidig findes der altså muligheder, der gør, at en auktion som lørdagens kan komme ud til et meget større publikum end det nu var tilfældet.
Selvfølgelig skulle Opdrætterforeningens auktion også have været udbudt på internettet.
Derved havde man nået et meget større og uden tvivl også et større købedygtigt marked end det nu var tilfældet.
Men i dansk travsport er man særdeles bange for den passus i købeloven, der siger, at der på et køb på internettet er 14 dages fortrydelsesret.
Derfor var Derbyauktionen heller ikke tilgængelig på internettet.
At man i Sverige har den samme lovgivning på området og at det tilsyneladende endnu ikke har voldt nogen problemer, betyder åbenbart ikke noget for beslutningstagerne omkring de danske auktioner.
Næh – vi skal gå med livrem og seler – og så gør det ikke så meget, at vi ikke får optimeret salgskanalerne.
Og det er forkert.
Se f.eks. hvad den svenske toptræner Robert Bergh skriver i sin klumme på Expresse.se om de auktioner, der i år har været i Sverige.
Det digitala konceptet har dubblat köparmålgruppen.
Därför blev försäljningen bättre än någonsin.
Bergh fremhæver altså, at på grund af muligheden for at byde på internettet, har man fordoblet antallet af mulige købere, og at salgsprocenten er blevet større end tidligere.
Der er lang tid til at slikke sårene inden åringsauktionerne i 2021, men det er utroligt vigtigt allerede nu at begynde at sikre sig digitale platforme, der sideløbende med de fysiske auktioner, kan være med til at gøre de kommende auktioner bedre end i år.
Men inden da er det vist også nødvendigt at komme med en hjælpepakke til landets opdrættere.
For det var en alvorlig begmand, man fik denne lørdag i Aalborg,
Et lovforslag, der vil betyde brandbeskatning på op til 60% af spil på hestevæddeløb, er på vej i Folketinget – fremsat af den socialdemokratiske regering.
Når Folketinget igen samles i oktober måned, vil et af de lovforslag som den socialdemokratiske regering fremsætter til vedtagelse omhandle en ændring af lov om afgifter på spil gældende fra 1. januar 2021.
For øjeblikket er lovudkastet i høring, og af høringsmaterialet fremgår det bl.a.
Derudover foreslås en forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten, der har til formål at reducere forbruget på spil og mindske problemer med ludomani.
Dette er ikke mindre end en bombe mod spil på heste og virker uforståelig.
I forvejen er der lavet en konstruktion, hvor der skal betales 8% i afgift af al spil, der foretages hos en dansk spiludbyder til et løb på en dansk hestevæddeløbsbane!
Det er konkurrenceforvridende og en alvorlig hæmsko for at spil på danske hestevæddeløb kan udvikles.
En spiludbyder tjener 8% mere ved at lave til spil f.eks. et svensk, norsk, franske eller tysk hestevæddeløb – end ved at tilbyde spil til et dansk hestevæddeløb.
Derfor er der heller ikke andre end Derby25/Bet25 og DanToto/Oddset der i dag udbyder spil på danske hestevæddeløb.
Oveni de 8% kommer nu den foreslåede ændring af afgiftssatsen på bruttospilindtægten (BSI) fra 20% til 28%.
Det betyder f.eks., at en spiludbyder på et vinderspil på 100 kroner til et dansk hestevæddeløb vil have et bruttooverskud efter afgifter på 12,80 kroner.
Af dette beløb skal der betales selskabsskat – alt efter firmaets overskud.
Fjernes 8% afgiften og afgiften fortsat vil være 20% af BSI vil spiludbyderens overskud i ovennævnte eksempel blive 16 kroner!
I et høringssvar har spillefirmaet 25Syv, der bl.a. driver Derby25 og Bet25 gjort opmærksom på den brandbeskatning, som lovforslaget vil medføre af hestevæddeløbssporten.
25Syv skriver bl.a.
Gennemføres lovforslaget vil det få store konsekvenser for den kommercielle indsats, man som spilaktør kan tilbyde branchen, og vil i princippet umuliggøre fortsatte kommercielle indsatser på hestevæddeløbssporten set fra spilleoperatørens side. Og dermed også ramme den samlede økonomi for hestevæddeløbssporten i Danmark.
Forhåbentlig arbejdes der på de indre linjer med at overbevise Folketingets politikere, at denne lov kan få katastrofale følger for dansk trav- og galopsport.
Hvad er Bruttospilindtægten:
Bruttospilleindtægten (BSI) defineres som indskud fratrukket gevinster. Bruttospilleindtægten bliver ofte anvendt som afgiftsgrundlag ved spil, hvor spilhastigheden er høj, og hvor den typiske måde at spille på er, at en gevinst vundet i et spil anvendes som indskud til det næste spil. Dette drejer sig eksempelvis om spil på kasinoer, spilleautomater og hestevæddeløb.
Da man sent i 1960’erne tog initiativ til at lave en travbane i Billund, var der mange travsportsentusiaster, der købte aktier, således det blev muligt at etablere banen. Ingen kunne dengang tro, at en aktie på 250 kroner kunne bliver over 11.000 kroner værd 50 år senere.
Engang var der idealister, der kæmpede for at få etableret en travbane i Sydjylland.
Man købte aktie i det nye selskab, der blev stiftet – man overtalte vener og bekendte til at gøre det samme. Som hesteejer vandt man aktier, der var udsat i løbene i de første år.
Og disse aktier, der var med til at sikre at Sydjysk Væddeløbsbane, som den hed dengang, kunne komme i gang, har gennem alle årene blot været nogle stykker papirer, der gav adgang til den årlige generalforsamling.
Udbytte har der aldrig været – det overskud banen måtte have haft, er gået til væddeløbspræmier, drift og vedligeholdelse.
Mange af de personer, der den gang bidrog økonomisk til at sikre at banen kunne etableres er for længst døde, men andre lever stadig og nogen af dem har ret så store aktieposter.
Meget har ændret sig i årenes løb – måske har man også mistet interessen for travsporten.
Og gennem de seneste år er det blevet klart, at aktierne i Billund Trav var gået hen og blevet guldrandede papirer.
Efter det seneste købstilbud fra Kirkbi A/S på 61 millioner har banens revisor anslået, at en aktie på 250 kroner er 11.250 kroner værd!
Det er faktisk cirka 6 gange så meget som 250 kroner i 1970 nu er værd i vore dage – dagens værdi er nemlig 1.906 kroner!
Der er altså tale om en ganske pæn forretning af aktiekursen.
Kan man så fortænke at personer med store eller små aktieposter i Billund Trav A/S nu vil sælge?
Både og?
For de aktieejere, der stemmer Ja til et salg glemmer det, som det hele i virkeligheden drejer sig om!
En hestevæddeløbsbane i det sydjyske område!
Det var det, som mange var med til at kæmpe for og har kæmpet for gennem årene.
Derfor er det ikke overraskende, når de bekymrede græsrødder, der både repræsenterer ungdommen i form af den velfungerende ponytravskole, de mange travamatørkuske, opdrættere og professionelle travtrænere omkring og på banen, kæmper imod salget af aktierne i Billund Trav A/S.
Ikke at de er imod at Kirkbi køber banens areal, men græsrødderne mangler et meget væsentligt punkt i købstilbuddet!
I købstilbuddet, skal der efter græsrøddernes opfattelse, indgå anlæggelse af en ny bane i oplandet, således travsporten ikke dør i det sydjyske område.
Det er forståeligt, at græsrødderne kæmper for deres sport.
De er idealister anno 2020.
Ikke blot for græsrødderne, men for hele dansk travsports skyld, kan man håbe på, at idealisterne anno 1970 ikke kun vil være kapitalister anno 2020, men vil være med til at skyde købstilbuddet til hjørne, og bede om at få et ny og mere omfattende tilbud, der omfatter køb af aktierne samt etablering af et ny baneanlæg i det sydjyske.
DTC fik medhold i sin afgørelse i Elliot-sagen hos DTCs Løbsdomstol, men umiddelbart er dommen svær at forstå, for hvorfor kan man idømmes straf efter en paragraf, der ikke var gældende på tidspunktet for den omstridte handling!
Onsdag eftermiddag kom dommen fra DTCs Løbsdomstol i Elliot-sagen.
DTCs Løbsdomstol stadfæstede den straf DTC havde idømt Elliot – en udelukkelse fra løbsdeltagelse på 180 dage gældende fra den 7. juni 2020.
For lægmand kan det være meget svært at forstå, at DTCs Løbsdomstol vælger at dømme efter DTCs dopingreglement, der gælder for 2020 – og ikke efter det reglement, der var gældende i 2019, hvor overtrædelsen fandt sted.
Her vil jeg prøve at belyse sagen ud fra de kilder, der er tilgængelige:
Elliot er blevet behandlet med midlet Tildren den 3. december 2019.
Tildren bruges til behandling af ledskader og er forbudt at bruge til heste, der er 3 år eller yngre i h t DTCs reglement.
Det var forbudt at benytte Tildren til behandling af Elliot den 3. december 2019, hvor hesten var 3 år.
I 2019 var Tildren optaget på DTCs Karenstidsliste (B-listen)– med 60 dages Karens.
I 2010 er Tildren fortsat optaget på DTCs B-liste m h t Karenstid, men den er nu også optaget på DTCs A-liste, der er en forbudsliste.
Altså i 2019 var Tildren på DTCs B-liste.
I 2020 er Tildren på såvel DTCs A- som B-liste.
A-listen er en forbudsliste, der bruges i forbindelse med dopingsager.
Elliot-sagen opstår i forbindelse med at DTC gennemgår behandlingsjournaler for heste, der skal starte på Musketerdagen den 1. juni 2020 på Skive Trav.-
Her konstateres det, at Elliott er blevet behandlet med Tildren den 3. december 2019.
Der er altså ikke tale om en egentlig dopingsag, hvor der forelægger en positiv dopingprøve.
Det er udelukkende en sag, der opstår på baggrund af en korrekt ført behandlingsjournal.
Elliot har heller ikke startet i løb inden for Karens-perioden på 60 dage.
Elliott startede første gang i 2020 den 21. april – det er 140 dage efter, den var blevet behandlet med Tildren.
Havde man udsat behandlingen med Tildren i 29 dage – så den var foregået i januar 2020 – havde den ifølge DTCs dopingreglement været lovlig at udføre på Elliot.
Alligevel vælger DTCs Løbsdomstol at følge DTCs afgørelse og godkende udelukkelsen af Elliot og gør det med følgende begrundelse:
Løbsdomstolen lægger derfor til grund, at Elliot har modtaget en forbudt behandling den 3. december 2019. Behandling med Tildren til heste, der er 3 år, er også forbudt i henhold til løbsbestemmelserne, der gælder for 2020. På denne baggrund er det ikke afgørende for lovligheden af behandlingen, om den skal vurderes efter de regler der gælder for 2019 eller 2020.
Kan det virkelig være rigtigt, at man kan bruge 2020-reglement til at dømme i en sag, der er opstået i 2019?
Hvad nu hvis det havde været en mere konkret sag, hvor der var udtaget en dopingprøve i december 2019, der i januar 2020 viste indhold af en substans, der enten ikke havde været på positivlisten/karenslisten i 2019, men er det i 2020?
Ville Løbsdomstolen så også have brugt samme fremgangsmåde og dømt efter 2020 reglementet??
Næppe!!
At der er sket en overtrædelse af DTCs reglement er ubestrideligt, men den virkelige synder, der er hjemfalden til straf må være hestens ansvarlige træner, Gordon Dahl – og ingen anden!
I øvrigt er en lignende sag i Sverige, hvor en 3-årig hest testede positiv for Tildren i 2019, afgjort med en bøde til hestens ansvarlige træner på 40.000 SEK.
Som jeg indledningsvis skrev – for en lægmand er denne dom svær at forstå!
Med torsdagens udmelding om at Forsamlingsforbuddet fortsat bliver på 100 er det endnu mere op ad bakke for bl.a. Derbyauktionen. Så hvorfor ikke gøre som åringsauktionerne i landene om os – lav auktionen om til en internetauktion.
Der er ikke noget at sige til at de opdrættere, der har anmeldt heste til DTCs derbyauktion er bekymrede.
Kommer der købere til auktionen?
På grund af den igangværende Civid19-pandemi bliver derby-weekenden slet ikke som vi kender den og Derbyauktionen gør det heller ikke.
Torsdag kom meddelelsen om, at Sundhedsministeriet havde besluttet at Forsamlingsforbuddet på 100 personer fortsat skal gælde.
Der var ellers i en politisk aftale lavet tidligere på sommeren besluttet, at fra den 8. august ville Forsamlingsforbuddet blive hævet til 200.
Det ville gøre det muligt for op til 100 personer at komme i staldene til eftersyn på Derbyauktionen.
Nu bliver dette tal halveret samtidig med at antallet af hjælpere omkring åringerne også begrænses, når der kun må være i alt 100 personer på staldområdet.
Det er ikke for sent at udvise rettidig omhu og ændre Derbyauktionen til en ren internetauktion – alternativt en auktion, hvor der ville kunne bydes såvel i salen på York som over internettet!
En ren internetauktion over åringer er gennemført i Sverige, hvor Menhammar Stutteri – godt nok efter vanskeligheder i starten – gennemførte en succesrig åringsauktion.
Den 18. august vil Wenngarn-auktionen også blive afviklet over internettet og det samme er tilfældet med Kolgjinis auktion samt den norske Derbyauktion.
Alle åringsauktioner rundt omkring os afvikles altså over internettet i denne Covid19-tid!
Skal Derbyauktionen have en mulighed for at undgå at blive en katastrofeauktion, så er DTC nødt til at indgå en aftale med en platform, der kan håndtere en sådan internetauktion.
Og de findes – og de er tilgængelige – og det kan sagtens nås endnu at få et sådant set up til at fungere.
I forvejen har man sikret Tv-dækning, der vil blive streamet og kun med et sekund forsinkelse til modtagerne.
Der er ingen tid at spilde!
Få nu taget den beslutning i DTC og få lavet muligheden for at afgive bud via internettet.
DTC udbetaler tilsyneladende dobbeltpræmier i de to løb man først diskvalificerede Elliot fra samtidig med at hesten blev udelukket fra løbsdeltagelse i 180 dage. I går blev Elliot anmeldt til Pointberegningen til Dansk Travsport og står som nummer 15 i Pointberegningen (hingste/vallakker)
Sagen om travhesten Elliot, der mod DTCs reglement er blevet behandlet med Tildren som 3-åring i december 2019, og for denne overtrædelse er blevet udelukket i 180 dage fra løbsdeltagelse, forekommer mere og mere mærkelig.
I forbindelse med at dommen blev offentliggjort den 8. juni meddelte DTC, at hesten også var blevet diskvalificeret fra to starter – en sejr på Billund Trav den 13. maj og en tredjeplads på Skive Trav den 1. juni.
Efterfølgende har man så i DTC fundet ud af, at disse diskvalifikationer var der ikke hjemmel til at foretage.
I hvert fald udbetalte man løbspræmierne på tilsammen 23.000 kroner til Elliots ejer, Stutteri Disney, og man må også formode, at Stutteri Disney som opdrætter har fået opdrætterpræmier af de 23.000 kroner. Altså yderligere 3.900 kroner – altså i alt 26.900 kroner,
Det har dog taget sin tid at få lagt disse præmier på Elliots startpræmiesum og løbsstatistik igen, men nu opstår det meget mærkelige, at hestene i præmierækken i de løb, som Elliot var blevet diskvalificeret fra, har beholdt den placering de fik ved Elliots diskvalifikation!
Det betyder, at man i Sportsystemet i dag kan se et resultat fra 5. løb den 13. maj, som har såvel Fly by So Easy og Elliot som vindere. Og hver med en førstepræmie på 10.000 kroner.
Fly by So Easy står noteret med en vindertid, men løbets egentlig vinder, Elliot er angivet med NC – det betyder No Cloc (ingen tid).
Det samme er tilfældet i 6. løb den 1. juli på Skive Trav, hvor Elliot sluttede på en tredjeplads.
Her står såvel Juan le Pins (med tidsnotering) og Elliot (nc) opført på en tredjeplads.
Og der er ikke tale om, at der har været dødt løb – hverken i Skive eller i Billund.
I begge tilfælde er der ikke ændret i placeringerne, som fortsat er som efter Elliots oprindelige diskvalifikation.
Tjekker man desuden kuskenes resultater, står såvel Bent Svendsen som Gordon Dahl som vindere af Billund-løbet!
Den justering som DTC har gjort af løbsresultaterne, kan ikke være korrekt og står det fast, så har Elliot-sagen foreløbig kostet Dansk Travsports Centralforbund 24.500 kroner i ekstra præmiekroner og opdrætterpræmier!
Men Elliot-sagen er endnu mere mærkelig, for hvordan kan Elliot – en hest, der er udelukket fra løbsdeltagelse i et halvt år – anmeldes til en Pointberegning til et løb, den ikke – ifølge den afgivne dom -er startberettiget til?
Elliot står opført som nummer 15 blandt hingst/vallakkerne i Pointberegningen til Dansk Trav Derby 2020.
Der er ikke noget at sige, at nogle bestyrelsesmedlemmer i DTC nu har bedt om at få en uddybende forklaring på hele Elliot-sagen, for sagsforløbet virker mere og mere grotesk.
(NB. Når det ikke er 26.900 kroner, men “kun” 24.500 kroner som sagen hidtil har kostet DTC, , skyldes det at Juan les Pins er en udenlandsk hest, som der ikke udbetales opdrætterpræmier på.
Tillid hos spillere, publikum, udøvere og offentlige myndigheder er alfa og omega inden for dansk travsport, men i går svigtede en procedure i forbindelse med løbene på Skive Trav, der burde have været trådt i kraft.
Det er ikke hver dag det sker på en dansk travbane, at en hest, der starter i klassen under 4.000 kroner, blæser banen rundt og vinder i 1.14.0 på normaldistance – lysår foran nummer to.
Det skete på Skive Trav mandag eftermiddag, hvor en nyindkøbt fra 4-åring, Gann du Saptel, der ejes af Team World Wide Trot, trænes af Morten Juul og med Birger Jørgensen i sulkyen leverede en præstation, der sjældent er set på en dansk travbane.
Gann du Saptel med Birger Jørgensen vandt i 1.14.0a/2060 m. Foto Flemming Andersen
Det var femte gang Gann du Saptel var til start i karrieren, og selv om den måske har været ude i hårdere konkurrence i det franske, så var mandagens præstation ikke i nærheden af, hvad man kunne have forventet Gann du Saptel skulle kunne præstere.
Ganske vist har Gann du Saptel vist stor fart i løb i Frankrig, men alligevel bør præstationen vække til eftertanke hos banens dommerkomite, der burde have foranstaltet en dopingprøve taget af hesten efter løbet.
Den dopingprøve skulle udelukkende været taget for at udvise rettidig omhu i forhold til spillere, publikum, udøvere og offentlige myndigheder.
En bizar hændelse skete i forbindelse med 2. løb på Nykøbing F Trav onsdag eftermiddag, hvor to heste ikke blot havde byttet nummerskilte, men også startpladser!! Hvad lavede Dommerkomiteen?
Egentlig er det ikke svært at forstå, hvordan man hos Stald Anders F. Jensen er kommet til at ombytte nummerpladerne på to heste.
Der er nemlig stor navnelighed.
I 2. løb skulle Stald Anders F. Jensen starte såvel 4 Enfrasimoni, som træneren selv kørte, mens 5 Entilfrasimoni, som kollegaen Rene Jonassen skulle køre.
Imidlertid fik man forbyttet navneskiltene, så Enfrasimoni bar nummer 5 – og startede fra femte startspor og Entilfrasimoni bar nummer 4 og startede fra fjerde startspor.
En ting er, at man i stalden laver en fejl i forspændingen, men at Dommerkomiteen ikke konstaterer, at hestene bar forkerte numre under Præsentationen – det er meget kritisabelt!
Nu vakte denne nummerombytning også mere opstandelse, fordi Enfrasimoni med Anders F. Jensen vandt løbet.
“Forklædt som nummer 5” vinder 4 Enfrasimoni med Anders F. Jensen. Foto Danny Stensbæk
I den forbindelse er det vigtigt at notere, at totalisatorrækkefølgen er med hestenes rigtige nummer – altså med nummer 4 Enfrasimoni som vinder.
På Fast Track TV fik man Overdommer Kim Kablings uddybende forklaring og også en forsikring om, at der ikke også var tale om en ombytning af hestene!
I så fald ville fadæsen have været total, men også betydet, at løbet måtte annulleres.
Det skete ikke nu, og egentlig forståeligt.
Kim Kabling fortalte, at man nøje havde studeret løbsreglementet samt konfereret med DTC, og man valgte at lade resultatet stå.
Såvel Anders F. Jensen som Rene Jonassen fik hver en bøde på 150 kroner for at starte med forkerte nummerskilte
Og Dommerkomiteen burde have en hilsen for at snorksove!
Diskvalifikation fra to løb – startforbud i 180 dage – sådan er den foreløbige dom, der er givet til Stutteri Disney og Gordon Dahl-trænede Elliot. Men er dommen korrekt? Vi har fundet et identisk tilfælde i Sverige.
At Elliot blev behandlet den 3. december 2019 med Tildren var en overtrædelse af dopingreglementet.
Her står at heste under 4 år ikke må behandles med Tildren.
Elliot var tre år – en måned senere ville behandlingen have været ifølge reglementet, for så var hesten fire år.
Elliot startede først i løb den 21. april 2020 – altså over 4 måneder efter behandlingen, der har en karenstid på 60 dage.
I Sverige har der været en lignende sag med en 3-åring, Borups Tornado, der blev behandlet med Tildren i august 2019.
Det afslørede en ”out of competition test” i november 2019.
I sagen Borups Tornado findes der altså en positiv dopingtest – det gør der ikke hos Elliot.
I Sverige har den svenske Løbsdomstol behandlet og dømt sagen, der er blevet afgjort med en bøde på 40.000 SEK til den ansvarlige træner, Jasmin Ising.
Borups Tornado fik ikke pålagt startforbud – ifølge Jasmin Ising – det ville ellers være naturligt at give den i hvert fald 60 dage, men det var ikke aktuelt at starte hesten på det tidspunkt.
Borups Tornado, der efterfølgende igen blev behandlet med Tildren – nu som 4-åring – var i prøveløb i midten af maj og startede og vandt i sidste uge.
Der er stor forskel på de to domme – i Elliot-sagen er hesten foreløbig den der er straffet ved at miste placeringer i to løb, men også muligheden fremadrettet for at kunne deltage i årgangsløbene for 4-åringer.
I Borup Tornado-sagen i Sverige var det udelukkende den ansvarlige træner, der blev dømt.
I Danmark var det en gennemgang af behandlingsjournaler, der afslørede behandlingen med Tildren på et forkert tidspunkt.
Svensk Travsport har meddelt, at man vil igangsætte en ekstern ledet undersøgelse af omstændighederne omkring indførslen af Propulsion til Sverige.
Sagen om Propulsion er langt fra slut og nu skal alle de spørgsmål besvares, der naturligt er dukket op efter afsløringen af, at den er nervesnittet.
Var der nogen, der vidste at Propulsion var nervesnittet, da den blev importeret fra USA?
Hvorfor blev det ikke registreret i Svensk Travsport, når det på hestens eksportcertifikat fremgår, at den er nervesnittet?
Og hvorfor undersøgte man ikke dette ved det amerikanske centralforbund – både i forbindelse med avlskåringen og ved den undersøgelse man foretog i fjor på foranledning af rygter om at Propulsion skulle være nervesnittet?
Den landsdækkende svenske hesteejerforening, Travhästägarna kræver i et indlæg på egen hjemmeside, at der iværksættes en ekstern undersøgelse for at få udredt hele sagen.
Travhästägarna formand, Mikael Melefors tager i indlægget klar afstand til den udtalelse som Maria Croon, direktør i Svensk Travsport, fremkom med i et interview på TV12 onsdag aften.
Her sagde Maria Croon, at ansvaret i sagen lå hos anmelderen af hesten – det vil sige træner Daniel Redén.
Kravene fra Travhästägarna synes på vej til at blive opfyldt, idet Svensk Travsport har meddelt, at der vil blive iværksat en nærmere undersøgelse af sagens forløb, og at den vil blive ledet af en ekstern person.
Hvem der skal stå i spidsen for denne undersøgelse er endnu ikke offentliggjort, og derfor er der heller ingen tidsramme for en afgørelse.
Og hvad sker med Propulsion?
En ting er, at den er pålagt et midlertidigt startforbud, som man må formode vil blive permanent, da det jo er bevist at hesten er nervesnittet.
Men hvad med dens resultater i svensk eje og træning?
Propulsion har tjent cirka 33 millioner SEK i Daniel Redéns træning.
Vil man diskvalificere hesten fra alle løb og herefter justerer løbsresultaterne og regulerer præmieudbetalingerne?
Med hensyn til Propulsions virke som avlshingst er der allerede truffet en afgørelse.
De afkom, der allerede er indregistreret og de afkom der fødes i år og til næste år, vil kunne indregistreres, men afkommene har næppe samme værdi som den havde før tirsdag den 2. juni, hvor afsløringen af at Propulsion var nervesnittet fremkom.
Propulsion har været en hingst i den dyre prisklasse.
Det kostede 125.000 SEK for at få et føl efter Propulsion.
Det er en ulykkelig og kedelig sag for den samlede travsport.
