TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Broad Bahn Derbysponsor

af | Nyheder

Den danskejede Hambletonian-vinder Broad Bahn er sponsor for årets Dansk Trav Derby på Charlottenlund Travbane søndag den 31. august.

Hambletomian-vinderen Broad Bahn sponserer Dansk Trav Derby.

Hambletomian-vinderen Broad Bahn sponserer Dansk Trav Derby.

Broad Bahn vandt verdens største travløb, the Hambletonian Stake i 2011, og blev samme år kåret som Årets 3-åring i USA.

Broad Bahn var desuden verdens mest vindende travhest i 2011 med en indtjening på 1.324.561 dollars.

Broad Bahn indledte sin væddeløbskarriere som 2-åring, hvor den startede 9 gange og vandt 4 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads og 223.427 dollars,

Det kunne sagtens være blevet til mere, hvis ikke en brudskade havde sat Broad Bahn ud af spillet.

Efter at have vundet forsøg til Breeders Crown blev skaden lokaliseret, og Broad Bahn kom derfor ikke til start i finalen i Breeders Crown, hvor han ville have været en af favoritterne.

Mod alle odds kom Broad Bahn tilbage som 3-åring, hvor han startede 19 gange. 15 gange var han blandt de tre første!

Broand Bahn satte rekord 1.10.2 – en notering han præsterede både som vinder af forsøg til The Hambletonian Stake som i finalen.

Efter en flot væddeløbskarriere gik Broad Bahn i avlen i USA på Winbak Farm i Staten New York, og i år kommer de første plage efter ham på de store auktionen i såvel Lexington som Harrisburg.

Broad Bahn, der ejes af Fam Alber Horseracing, har i år været opstaldet hos Peter Fog, Ansager.