TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Breeders Crown; USA: Karl til finalen på diskvalifikation

af | 20. okt 2024 | Nyheder

I Kentucky viste årgangens mest vindende Karl at formen var på retur, og det fik man et nyt bevis på i nattens kvalifikationsløb til Breeders Crown.

Tilliden til Nancy Takter-trænede Karl (Tactical Landing) med Yannick Gingras var usvækket i nattens kvalifikationsløb til Breeders Crown for 3-årige hingste på The Meadowlands.

Fra spor 5 blev Karl spillet til storfavorit – oddsd 1,40, og vanen tro kørte Gingras offensivt fremad med Karl.

Gingras tilkæmpede sig spidsen med Karl efter en match med Åke Svanstedt-trænede Tony Adams (Muscle Hill) med Dexter Dunn – 1.07.0 de første 400 meter.

Derefter sad Karl på føringen.

Næste 400 meter efter 1.10.5 – følgende 400 meter efter 1.10.0 og Karl var fortsat førende ind i opløbet, men nu kom angrebene.

Daiquiri Hanover med Åke Svanstedt. Lisa Photo

Fra en position bagerst i feltet sluttede storoutsideren Daiquiri Hanover (Bar Hopping) med Åke Svanstedt stærkt af – 1.06.5/400 m til sejr til 80 gange pengene i 1.09.3 foran endnu en outsider, Greensoan (Greenshoe) med David Miller – trænet af Jim Campbell i samme tid – den var spillet til 64 gange pengene, mens Tony Adams besatte tredjepladsen i 1.09.6

Derefter kom canadiske Private Access (Muscle Hill) med Louis Roy, trænet af Luc Blais i samme tid, mens Karl blev rykket op på en femteplads fra en sjetteplads, da en anden canadier, Highland Kismet med Tim Tetrick galoperede over mål!

Karl noteredes for 1.09.7 og klarede sig altså til finalen på det yderste mandat.

T C I med David Miller. Foto Lisa Photo

I fjor var Ron Burke-trænede T C I (Cantab Hall) med David Miller Karls ærkerival – T C I har haft det list svært i år, men har i 11. time fundet formen, og vandt det anden kvalifikationsløb i 1.09.1 – 2,25 længder foran Secret Agent Man (Chapter Seven) med Andy Miller – trænet af Julie Miller – i 1.09.3.

På tredjepladsen fulgte Marcus Melander-trænede Security Protected (Father Patrick) med Scott Zeron i 1.09.5 efterfulgt af Kentucky Futurity-vinderen Sig Sauer (Muscle Hill) med Andy McCarthy – trænet af Noel Daley – den sidste finaleplads gik til Åke Svanstedt-trænede Amazing Catch (Walner) med Dexter Dunn i 1.09.6.

Allegiant med Scott Zeron. Lisa Photo

Hos hopperne måtte Kentucky Filly-vinderen R Melina (Chapter Seven) med Todd McCarthy – trænet af John Butenschoen se sig kort slået af Allegiant (Tactical Landing) med Scott Zeron – trænet af Linda Toscano, der vandt med hoved og hals i 1.09.3, mens den anden afdeling vandtes af canadiske Drawn Impression (Muscle Hill) med Louis Roy – trænet af Luc Blais – i 1.09.1 foran Marcus Melanders Date Night Hanover (Chapter Seven) med Dexter Dunn i 1.09.2.

Drawn Impression med Luis Roy. Lisa Photo

Fredag vandt Emoticon Legacy (Walner, der i Emoticon Hanover har samme mor Drawn Impression et kvalifikationsløb til Breeders Crown for 2-årige hingste!

Flot af en følhoppe at have to heste som vindere og dermed kvalificerede til start i storløb!