Den svenske topkusk, Björn Goop er en travl mand. Lørdag eftermiddag deltog han i syv løb på Vincennes-banen i Paris, hvor han indkørte præmier for over 1 million danske kroner. I eftermiddag kører han i fire løb på Derbydagen i Charlottenlund.
Björn Goop kommer i fin form til Charlottenlund Travbane i dag, hvor han bl.a. skal køre Eros Zola i Dansk Trav Derby.
Lørdag eftermiddag var den svenske topkusk 7 gange til start på Vincennes-banen i Paris, og det resultererede i 1 sejr, 1 anden og 2 tredjepladser samt to mindre placeringer.
I alt indkørte Björn Goop denne lørdag 139.120 Euro – eller 1.035.000 danske kroner!!
Flest penge hentede han med Face Time Bourbon (Ready cash) , der sejrede i Criterium des 5 Ans og fik 76.500 Euro i præmie, mens han blev nummer to i Criterium des 4 Ans med Gunilla d’Atout, der blev besejret af Go On Boy (Password) med Romain Derieux.
Her galoperede Stald Ritas Grand Art umotiveret med 700 meter tilbage.
I eftermiddag skal Björn Goop køre i fire løb på Derbydagen i Charlottenlund.
To gange tidligere har Goop vundet Dansk Trav Derby.
Først gang i 2014 med favoritten Tumble Dust og igen i 2018 med outsideren Chock Nock.
Skulle han vinde i år med Eros Zola vil det – som med Chock Nock – være en overraskelse.
Desuden kører Björn Goop Epic i Derby Consolation, og det kan meget vel være en vinder, og i stayerløbet sidder han bag C My Lollipop.
Større chance ned med C Lollipop har Goop nok med Dekanen K i 9. løb.