Ingen svensker har vundet flere travløb end 47-årige Björn Goop, der søndag vandt sin sejr nummer 8.000 med Betting Pacer på Bjerke-banen i Norge.
Björn Goop vandt sin første sejr i 1994 og siden har han i snit gennem 30 år vundet 5 sejre hver eneste uge!
Søndag eftermiddag vandt Björn Goop sin sejr nummer 8.000. Det skete på Bjerke med egentrænede Betting Pacer (Maharajah), der sejrede i 1.10.4a/1609 m.
-Jeg er inde i en fase af livet, hvor det meste fungerer. Der ligger meget arbejde bag resultaterne, men jeg er ikke alene om dette. Det er et teamwork med stor opbakning fra familie, hesteejere, personale og leverandører, sagde Björn Goop efter jubilæumssejren på Bjerke.
Ifølge Svensk Travsport har Björn Goop kørt i omkring 45.000 løb og indkørt mere end 900 millioner kroner til hesteejerne.
Björn Goop har vundet to af verdens største travløb, Elitloppet og Prix d’Amerique.
Elitloppet med Tímoko to gange samt en gang med sin egen Conny Nobell.
Prix d’Amerique har Björn Goop også vundet tre gange – to gange med Face Time Bourbon og en gang med Readly Express.
Svenskt Travderby har Björn Goop vundet med Conny Nobell.
Herhjemme har Björn Goop vundet Dansk Trav Derby to gange – først med Tumble Dust og siden med Chock Nock – også Copenhagen Cup har Björn Goop vundet to gange.
Først med Libeccio Grif og siden med Your Highness.