TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Billund: Aftenens hurtigste vinder i anden karrierestart

af | Nyheder

Verify Dust sejrer i 1.15,5a/1900 m. for Jeppe Juel (KM FOTO)

Verify Dust sejrer i 1.15,5a/1900 m. for Jeppe Juel (KM FOTO)

De løb ikke helt ”solen sort” i aften i Billund på en løbsdag uden de etablerede kanoner til start. Men i stedet kan der meget vel være tale om en kommende stjerne, eftersom Peter Jensen-trænede Verify Dust (Credit Winner) i sin kun anden karrierestart blev aftenens hurtigste vinder. Det er i sig selv lidt af en præstation.

 

Som ved debutsejren i Skive for tre uger siden var det Jeppe Juel, der sad bag, og parret kunne efter godt 500 meters kørsel overtage fronten. Siden var der aldrig tvivl om udfaldet, selvom Mønsters Uha Uha de Hess sluttede fornemt af efter inderbaneløb. Verify Dust fik noteret 1.15,5a/1900 m. og bør gå en stor karriere i møde.

Verify Dust var efter sletning af Pick’n Roll i amatørløbet omgangens største V5-favorit, og det blev også til mere betroede sejre til hhv. Pharell (Gill’s Victory) og Take It All Easy (Quite Easy U S). Smeden fra Skive i form af Dennis Kristiansen fik kørt et perfekt løb bag Pharell, og den svarede ved en kort, men sikker sejr. Efterfølgende var Take It All Easy en ganske sikker vinder efter føring fra start til mål for René Kjær, og det var vel kun hestens egen lidt specielle gangart, der i slutfasen kunne være til hinder for sejren.

Men trods tre ventede sejre formåede ingen spillere at ramme de fem rigtige. Skive-amatør Martin Andreasen kunne fra en position som tredje udvendigt sende 17-oddseren Tornerose Gardenia (Bounty Toftebjerg) til en overraskende sejr i V5-2. Og da den mangedobbelte Billund-champion Bøje Laursen så afsluttede V5-spillet med spidssejr bag 28-oddseren Snap Lomumba (ENS Snapshot) blev de sidste kuponer aflivet.

Fra det øvrige program skal nævnes sejr til Knud Mønster og Play On Flamingo (Vic Torre) trods den tunge rejse undervejs, og så gik monteløbet til Royal Fine (Gill’s Victory). Denne lillesøster til stjernehoppen Nanny Fine nåede aldrig at stryge til tops for sulky i mere end 25 starter, men har virkelig fundet sit rette element under rytter – nærmere betegnet under Sabine Gammelgård. Sejren i Billund var den tredje inden for de seneste fem starter.

Og så var aftenen indledt med sejr til lokale Peter J. Hansen, der i Purple Rain (Mr. Flirt) kan have fundet endnu en nyttig hest. Sejren var sikker, omend kun tre heste i dette begynderløb formåede at komme rundt fejlfrit.

BANE 4 – Billund – 2014-04-24
V5 1 2 3 4 5 6 7 8
V5-spil, 3.-7. løb, omsat: 72.226 DKK. Opdateret kl. 21:25
Vinder Odds Værdi
1 6 Verify Dust Jeppe Juel 1,62 61 5
2 4 Tornerose Gardenia Martin Andreasen 17,31 483
3 10 Pharell Dennis Kristiansen 4,73 1877 7,9
4 4 Take It All Easy Rene Kjær 2,17 2608
5 8 Snap Lomomba Bøje Laursen 28,62 5
Gevinster for 4 afdelinger rigtige. Antal rækker: 70 Gevinst: 670 kr