TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bastian T galoperede i Reims

af | Nyheder

De små sving på banen i Reims var ikke noget Team Bastians Bastian T brød sig om og allerede midt i første sving blev det til galop og diskvalifikation.

Selv om det ikke var nogen prangende resultatrække Bastian T stillede til start med i Prix des Venganges på banen i Reims i eftermiddag, så blev den danske traver spillet ned som tredjefavorit til odds 5.70.

Fra start så det da også godt ud da Romain Bongard  i sulkyen bag Bastian T fik hesten godt afsted og kørte efter spidsen.

Midt i svinget var Bastian T fremme på en andenplads – udvendigt på den førende, men så galoperede den.

Det er i øvrigt første gang siden 22. marts 2019, at Bastian B galoperer i løb.

Efter galoppen kørte Bongard efter feltet og Bastian T så ikke ud til at have problemer med at holde tempoet.

Løbet vandtes af favoritten Whole Lotta Love med Philippe Daugeard i 1.13.4/2575 m kort foran velkendte O’Sunday med Gabrielle Gelormini i 1.14.2/2550 m.