TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

B A Superhero tog anden Gulddivisionssejr i træk

af | 23. nov 2024 | Nyheder

Efter en løbspause på en måned var Masiols-staldens B A Superhero med Magnus A. Djuse atter tilbage i løbene, og kunne efter en glimrende præstation vinde Meadow Prophets Minne på Jägersro.

Taktikken var klar hos såvel Peter Untersteiner bag 1 Dancer Brodde, Magnus A. Djuse bag 3 B A Superhero og Oscar Ginman bag 4 A Fair Day.

Det var spidsen fra start det gjaldt!

Så der blev kørt – alt hvad remmer og tøj kunne holde.

Trekampen trak B A Superhero sig sejrrig ud af.

Og det skulle også siden hen vise, at der var vejen til vindercirklen.

B A Superhero (Muscle Hill), der trænes af Alessandro Gocciadoro, sad i spids efter 250 meters kørsel og blev der løbet ud til sejr i 1.13.3a/2140 m – præmie 150.000 SEK.

A Fair Day – løbets favorit – fik andet par udvendigt og kom i angreb i opløbet, men B A Superhero klarede at afvise, men A Fair Day fik samme tid 1.13.3.

Derefter Dancer Brodde i 1.13.5.

B A Superhero vinder foran A Fair Day

Det var anden sejr i træk til B A Superhero, der blot har startet seks gange i år.

Det er blevet til 2 sejre, 2 anden- og 2 tredjepladser og i alt 506.275 SEK i præmier.

Sejren til B A Superhero blev et flot punktum på en ellers bevæget dansk dag, der var præget af Ibiza Garbos pludselig død.

De dansktrænede heste gjorde ikke meget væsen af sig.

Hokita med Michael Lønborg var bedst på en tredjeplads efter en meget stor startfejl.

De otte dansktrænede heste tjente tilsammen 48.500 SEK.