TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Apapmand trives

af | Nyheder

Danmarks hurtigste 4-åring, Apapmand har taget rekordløbet i søndags i Sprintermesteren i Billund flot og slapper nu af inden næste start.

Sådan så det ud, da Apapmand med Anders F. Jensen i søndags vandt Sprintermesteren foran Amazing Dynamite, KMFoto

Sådan så det ud, da Apapmand med Anders F. Jensen i søndags vandt Sprintermesteren foran Amazing Dynamite, KMFoto

Det var noget af en præstation som ENS Snapshot-sønnen Apapmand med sin træner Anders F. Jensen i sulkyen leverede i søndags, da den fra dødens vandt Sprintermesteren i Billund i ny rekordtid 1.11.6a/1600 meter.

Men trods det hårde løb var Apapmand frisk og frejdig bagefter og gik direkte til foderet efter den obligatoriske dopingprøve.

-Og efter vi kom hjem slap jeg ham i folden, hvor han boltrede sig som en plag, fortæller Anders F. Jensen om Stald KTAS-hesten.

-Apapmand fik lov til at slappe af de første dage efter løbet, og i går kørte jeg ham en stille og rolig tur. Jeg har endnu ikke fundet en passende opgave til ham. Jeg har studeret propositionerne, men der har ikke lige været det løb, der umiddelbart sagde til mig. Her skal han starte! siger Anders F. Jensen videre.

Jydsk 4-årings Grand Prix er ikke på agendaen, for her er Apapmand ikke anmeldt.

-Vi har overvejet stayerløbet på Minde-dagen på Falster-  Stald KTAS har jo relationer til Falster-banen, men efter søndagens sejr røg Apapmand på et tillæg, så jeg ved ikke rigtigt om vi så skal starte der, slutter Anders F. Jensen.