Fredag aften var der  ordinær generalforsamling i Aalborg Væddeløbsforening og roen var genoprettet – der blev serveret Pandekager!

Aalborg Væddeløbsforenings generalforsamling er altid en fredag i marts.

I år er det formanden Henning G. Jensen, som står for dramatikken. Han er nemlig fraværende, fordi han fik hjertestop for nogle uger siden, men banechefen Lars Hellerup skulle hilse og sige, at Henning G. Jensen er ved godt mod, men stadig er temmelig radbrækket efter genoplivningen, der kostede en del brækkede ribben. 

Og så kan jeg berolige alle med, at vi er tilbage ved den velkendte menu, så I behøver ikke frygte for gule ærter, tilføjer Lars Hellerup, og så læner vi os tilfredse tilbage i stolene i væddeløbsbanens restaurant. 

Vi er godt og vel 50 medlemmer forsamlet. 80 procent mænd. Flest plus 80.

Men det er bestyrelsens eneste kvinde, der holder beretningen. Dorthe Christensen, min søster, klarer alle ordene uden mikrofon. Hun hæfter sig ved fremgangene. Lidt flere aktive og lidt flere heste i gennemsnit i løbene, og Aalborg kæmper for at få stadig flere løbsdage, så de aktive kan starte mest muligt på hjemmebanen til glæde for både pengepungen og klimabelastningen. 

–  Vi har fået 44 løbsdage i 2025, det er en stigning på 44 procent siden 2018, men vi stræber efter 48-52 løbsdage på sigt. 

Dorthe Christensen roser Aalborg Hesteejerforening og takker for de mange initiativer, fællestræning, fællesspisning, Trav ved Hav, dyrskuetrav og åbning af hesteejerhulen, Vinderhullet på staldsiden. 

I beretningen fortæller Dorthe Christensen, at der er håb om, at væddeløbsbanen snart får endelig godkendelse til en koncertplads, som gerne skulle blive en drivkraft i banens økonomi. Det har taget nogle år at få alle godkendelser på plads, fordi begrebet natur er et vidt begreb i kommunalt regi. Ydermere er der godt nyt om åringsauktionen, der efter en flirt med Vilhelmsborg, er tilbage i Aalborg i september, og så opfordrer bestyrelsen til at vi alle gør en helhjertet indsats for at hverve nye medlemmer, helst unge og kvinder, for det er dem, der mangler flest af.

Både beretning og regnskab bliver godkendt uden bemærkninger. Vi klapper. Det gør vi også, da Dorthe Christensen får genvalg og Jesper P. Nielsen (Sensei-hestene) bliver valgt ind i bestyrelsen i stedet for John W.  Sørensen. Øvrige medlemmer er Lindhardt Jensen, Søren Klitgaard og Henning G. Jensen. 

Et punkt om kontingent bliver slået sammen med Eventuelt. Skal vi lave en intropris for at lokke nye unge medlemmer ind i foreningen? Ligesom studierabat. 

Måske skulle vi så også have pensionistrabat, foreslår Svenn Gregersen veltilpas, mens Freja Klitgaard, yngste-medlemmet, stiller det store spørgsmål: 

-Hvorfor sidder jeg her. Som den eneste fra min generation? Jeg blev jo bare meldt ind, uden at ane, hvad det var. Hvorfor skal vi være medlem af Væddeløbsforeningen? 

Og resten af generalforsamlingen går med at prøve at kredse os ind på nogle svar på det gode spørgsmål.

For de fleste af os har det været en selvfølge at være medlemmer i en forening, hvor slægter følger slægters gang.

 Endda en ære.

For engang skulle man både anbefales og godkendes for at blive lukket ind i det forjættede land, men i dag er foreningen nærmest usynlig og tilbyder ikke meget andet end den årlige generalforsamling, og det er jo ikke meget at prale med, hvis man skal lokke nye generationer ind i væddeløbsvarmen. 

Men det er Væddeløbsforeningen, der ejer og driver banen.

-Der er ingen løb uden vores forening. Og vi har landspolitisk indflydelse med vores post i DTC, forklarer Dorthe Christensen.

Og så slutter generalforsamlingen i god ro og orden, så vi kan komme til bords og nyde den velkendte menu: Sild og karrysalat, kogt torsk med rødbeder, bacon, peberrod, hakket æg, kartofler og sennepssauce, og så selvfølgelig pandekager med is, præcis som traditionen sig byder.

 Øl og snaps ad libitum. Engang blev der spillet kort. Røget cigarer. Nogle endte på Gøglerbåden. 

Nu lukker og slukker vi klokken 21, bedst som de ældre herrer ved mit bord indleder en diskussion om gårsdagens fodboldlandskamp og rørende enigt og gravalvorligt erklærer, at ham Christian Eriksen, han er simpelthen blevet for gammel. 

 “Det er utroligt, som vores syn på alder skifter med alderen.” Soya, forfatter