TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Alletiders hurtigste

af | 10. okt 2016 | Nyheder

Den amerikanske pacer Always B Miki med David Miller vandt søndag eftermiddag Allerage Open Pace på The Red Mile i ny verdensrekord 1.05.9! Tiden er den hurtigste nogen sulkyhest har præsteret.
Det var vel også ved at være på tide, at nogen fik ram på den verdensrekord på 1.06.1 (1.46.1) som Cambest satte i 1993 på Springfield-banen i Illinois.
Men der gik altså 23 år før det skete på en solskinseftermiddag på The Red Mile i Kentucky.
Det var 5-årige Always B Miki, der trænes af Jimmy Takter og havde David Miller i sulkyen, der gjorde det
Allerede efter de første 400 meter, hvor Shambala førte, kunne man ane muligheden for en verdensrekord, da der blev lagt ud efter 1.05 (26.1 sekunder).
Tempoet blev næsten holdt til 800 meter mærket, hvor uret nu sagde 1.05.1 (52.2 sekunder) – og Always B Miki havde overtaget kommandoen.
Opløbssvinget rundt fik Always B Miki en lille puster – hvis man kan udtrykke det sådan – for da løb den ”kun” 1.08.0 (27.2 sekunder).
Ned gennem opløbet sluttede Always B Miki af efter 1.05 (26.1 sekunder) og ved målpassage viste uret totaltiden 1.46.0 – 1.05.9.
Verdensrekord!
Always B Miki er en fantastisk hest, der i fjor var alvorligt skadet, men som er kommet tilbage stærkere end nogensinde.