Når Charlottenlund Travbane lørdag aften afvikler ti løb står bl.a. finalerne i Lundens 3-års og 4 års serie på programmet, og her får samtlige deltagere i de to løb præmier. Og desuden er der gratis start.
![Turbo Day med Anette Olsen er på en hård opgavei aften på Lunden](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/turbo_day_vinder_for_anette_olsen-300x216.jpg?resize=300%2C216)
Turbo Day med Anette Olsen er på en hård opgavei aften på Lunden
Der er 20.000 kroner i førstepræmie i de to løb, der afvikles som hhv. 7. og 8. løb.
Hos 4-åringerne kan toptillæægshesten Turbo Day med Anette Olsen endegyldigt sikre sig titlen som Årets Hest på Lunden . Turbo Day er førende med 6 sejre foran 6 forfølgere, der alle har fire sejre.
Med 40 meter tillæg i aftenens 7. løb kommer Turbo Day på en hård opgave.
Fra spids står bl.a. 2 Touch the Sky med Nicolaj Andersen, der ganske vist ikke har vundet løb endnu, men som har forbedret sig fra gang til gang og senest blev nummer to i 1.17.2/2000 m.
I det følgende løb, hvor det er 3-åringerne der dyster, er det ikke just stabilitet, der præger deltagerne.
En fejlfri 3 Jardi med Rene Jonassen kan være et godt vinderbud.
Sverige spiller med til løbene i aften på Lunden, hvor løb på Halmstad også står på DanToto-menuen.
Pt er der følgende ændringer til programmet:
4. løb: Udgået 10 Runa Stensbæk
7. løb: Udgået 1 Tine Sølvbjerg og Thor Mosebo
10. løb: Kuskeændring 6 Gently Bro køres af Nicole Marsing